Erhvervsskolerne rammes hårdt af elevernes fravalg af bygge- og anlægsuddannelserne. Forventer 30-50 % færre elever
29-06-2009
Erhvervsskolerne, der sammen med byggebranchen skal sørge for ordentlig uddannelse af unge faglærte til bl.a. bygge- og anlægsbranchen, er presset på elevtallet for det kommende skoleår. Således ser det for nuværende ud til, at skolerne tilsammen kan forvente 30-50 % færre elever til start på en håndværksmæssig uddannelse til august. Nedgang for indgåelsen af uddannelsesaftaler ligger på nogenlunde samme lave niveau, men her er der stor variation både geografisk og i forhold til faggruppe.
Begge negative tendenser er dog dybt bekymrende - og ikke bare for de elever der trods alt starter på uddannelsen, men ikke får en læreplads. Også byggebranchens fremtid er i fare, vurderer formand for bestyrelsen i organisationen Danske Erhvervsskoler - lederne, Peter Amstrup, der desuden er direktør på EUC Vest i Esbjerg. Til møde i erhvervsskolernes EUD-udvalg i midten af juni fornemmede han en alt andet en optimistisk stemning blandt de deltagende erhvervsskoleledere.
- Vi er nervøse på fagenes vegne, triste på elevernes vegne og bekymret for vores egen økonomiske formåen de næste år. Men vores primære bekymring går på det underskud af håndværkere, vi vil få om bare få år. Så står virksomhederne virkelig med store problemer, når der ikke er nogle faglærte håndværkere at ansætte. Alle er enige om, at der vil være stor manko om få år. Det er rigtig, rigtig skidt og en ulykkelig situation. Vi er ved at tabe en hel ungdomsgeneration, siger en frustreret Peter Amstrup.
Vælger byggeriet fra
Erhvervsskolerne oplever i øjeblikket, at de unge er meget tilbageholdende med at vælge en uddannelse indenfor bygge og anlæg, da det har vist sig, at det er mere end svært at skaffe en læreplads. Arbejdsgiverne i byggeriet mangler opgaver, og tør derfor ikke indgå nye lærlingekontrakter, hvilket ikke er gået de unges opmærksomhed forbi. I stor stil vælger de i stedet en gymnasial uddannelse.
- De vælger bygge og anlæg fra, og det kan jeg godt forstå. Det der sker nu er dramatisk, så de tager tre år på gymnasiet, og ser hvad der sker, siger Peter Amstrup.
Meget, meget alvorlig situation
Erhvervsskolerne vil allerhelst have, at eleverne kommer ud i ’det virkelige liv’ i en læreplads, og ser på skolepraktik som et nødvendigt onde i nedgangtider. Peter Amstrup opfordrer derfor, i lighed med Dansk Byggeri og andre organisationer indenfor byggeriet, branchens virksomheder til at tage lærlinge ind. Evt. blot på korte kontrakter. Desuden håber han, at politikerne ser alvoren i situationen.
- Vi er tæt på at stå i en national krisesituation, som jeg synes, politikerne bør tage meget, meget alvorligt, siger han.
louise@odsgard.dk
Note: Esbjerg Tekniske Skole skal i 2010 finde besparelser på fire mio. kr. på bundlinjen. Alene i efteråret vil skolen mangle tre mio. kr. pga. elever, der ikke starter på en uddannelse. Andre erhvervsskoler står i en lignende situation, og flere risikerer at lukke eller skære massivt i kvaliteten, vurderer direktør på skolen og formand for sammenslutningen Danske Erhvervsskoler - lederne, Peter Amstrup.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Fra Typehus til Drømme Villa
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Vinduer, døre, trapper og kviste
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften