Anlægsbranchen styrkes i Dansk Byggeri med dannelse af branchefælleskabet Danske Anlægsentreprenører
04-06-2009
Som de første viser anlægsbranchens virksomheder i Dansk Byggeri nu vej til større indflydelse og erhvervspolitisk styrke. Branchen samler sig i et nyt stærkt branchefælleskab - Danske Anlægsentreprenører
Sektionerne i Dansk Byggeri med aktiviteter inden for anlægs- og infrastrukturområdet har været hurtige til at udnytte muligheden for at etablere branchefællesskaber i Dansk Byggeri. Den mulighed blev skabt med en vedtægtsændring på Dansk Byggeris repræsentantskabsmøde den 14. maj 2009.
Det er Anlægsentreprenørsektionen, Brolægningssektionen, Kabel- og Ledningssektionen, Kloaksektionen og Vejbygningssektionen, der nu samler sig i Dansk Byggeri i branchefællesskabet Danske Anlægsentreprenører.
Danske Anlægsentreprenører har på den stiftende generalforsamling forleden udpeget Knud Erik Kastrup fra Arkil A/S til branchefællesskabets første formand.
”fortsættes…”
- Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at skabe Danske Anlægsentreprenører. Det vil, efter min mening, være med til at give Dansk Byggeri en skarpere profil og medvirke til at øge anlægsvirksomhedernes indflydelse på anlægs- og infrastrukturområdet, siger Knud Erik Kastrup.
Danske Anlægsentreprenører vil fremover være en overbygning på de stiftende sektioner, der vil fortsætte med at arbejde med de opgaver, som sektionen hidtil har løst.
- Men der vil blive tale om en arbejdsdeling mellem sektionerne og branchefællesskabet så branchefællesskabet varetager anlægs- og infrastrukturområdets erhvervspolitiske interesser og fælles overordnede aktiviteter, forklarer Niels Nielsen, som med dannelsen af det nye branchefællesskab tiltræder som branchedirektør og daglig leder af Danske Anlægsentreprenører.
Danske Anlægsentreprenører håber på at skabe mere klarhed og større opmærksomhed om branchens synspunkter på anlægs- og infrastrukturområdet og dermed større gennemslagskraft og indflydelse på beslutninger og på udviklingen indenfor området.
- Det er det helt rigtige tidspunkt, Dansk Byggeris sektioner på anlægsområdet går sammen i det nye branchefællesskab. Konkurrencen i markedet er ganske hård, men vi kan i løbet af nogle få år se frem til et marked, hvor der er godt gang i anlægs- og infrastrukturområdet med alt fra en mindre kloakomlægninger til de store trafikprojekter, fortæller Niels Nielsen og understreger, at branchen fremover vil søge at præge markedet gennem argumentation og konstruktive drøftelser med politikere og de øvrige aktører i markedet.
- Det kan kun blive endnu bedre i en samlet og slagkraftig branche, som Danske Anlægsentreprenører nu har skabt i Dansk Byggeri, siger Niels Nielsen.
tøtte
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tysk kvalitets siden 1860!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs marts 2026 udgaven her
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften