Tilfredsstillende kvartalsregnskab i stærk faldende marked
26-05-2009
MT Højgaards resultat i første kvartal blev 6 pct. bedre end sidste år. Resultatet er opnået på en omsætning, som er 15 pct. lavere end samme kvartal sidste år.
Resultatet i første kvartal 2009 blev 83 mio. kr. før skat, en fremgang på 5 mio. kr. eller 6 pct. i forhold til sidste år. Kvartalets omsætning udgjorde 2,1 mia. kr. mod 2,5 mia. kr. sidste år og 11,2 mia. i hele 2008. Omsætningsnedgangen på 15 pct. afspejler tilbagegangen i markedet.
Resultatgraden blev dermed forbedret fra 3,1 pct. i første kvartal 2008 over 3,2 pct. i 2008 som helhed til 3,9 pct. i første kvartal 2009.
– Det opnåede resultat er en følge af vores klare prioritering af lønsomhed forud for vækst. Som andre virksomheder ønsker vi selvfølgelig vækst og stigende omsætning, men lønsomheden kommer altid i første række, siger MT Højgaards adm. koncerndirektør Kristian May.
”fortsættes…”
Trods det faldende marked er MT Højgaards ordrebeholdning øget fra 9,5 mia. kr. ved årsskiftet til 9,7 mia. kr. ved udgangen af første kvartal. Det svarer til knap 12 måneders produktion. I beholdningen indgår større opgaver, som vil strække sig over flere år.
Ved udgangen af kvartalet var koncernens egenkapital 1,5 mia. kr., svarende til en egenkapitalandel på over 28 pct.. Også likviditeten er tilfredsstillende. Ultimo marts var den 562 mio. kr., og de rentebærende nettoaktiver var oppe på 898 mio. kr. Kapitalberedskabet blev opgjort til knap 1,4 mia. kr.
– I et forsigtigt og tilbageholdende marked er det særligt vigtigt for vores kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere, at vi kan lægge tal på bordet, som viser god soliditet og likviditet, siger Kristian May.
Årets første måneder har ikke givet anledning til at ændre MT Højgaards forventninger til hele året. Ledelsen forventer således uændret en omsætning på ca. 10 mia. kr. og en resultatgrad mellem to og tre procent før skat. På længere sigt har koncernen ambitioner om at nå en resultatgrad på omkring 5 pct.
Koncernen forventer fortsat en lavere aktivitet i Danmark i 2009 end i 2008. De udenlandske aktiviteter venter koncernen vil udvikle sig stabilt og med fokus på projekter, der passer til koncernens kompetencer og ressourcer. I særdeleshed fundamenter til havvindmølleparker, et område hvor MT Højgaard er blandt de mest erfarne i verden.
tøtte
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Læs marts 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet
CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften