UgensErhverv.dk
Grøn fagudstilling med klima-temaDe grønne visioner bliver ”vandet” på fagudstillin

Grøn fagudstilling med klima-tema

Den grønne fagudstilling Have & Landskab ´09 skruer op for klimablusset

26-05-2009

De fire arrangører bag den grønne fagudstilling Have & Landskab ´09 skruer op for klimablusset og sætter fokus på, hvad den grønne branche kan gøre for miljøet. Derfor kan besøgende og udstillere få et egetræ med i købet, udregne virksomhedens CO2-udledning, snuppe en tur på ”bumlebanen” og blive opdateret på alt fra fremtidens plæneklipper over afledning af regnvand til nyheder indenfor græspleje.

De fire arrangører - Danske Anlægsgartnere, Dansk Planteskoleejerforening, Maskinleverandørerne og Skov & Landskab ved Københavns Universitet – valgt hver deres måde at slå et slag for klimaet. Den grønne branche har nemlig et enormt potentiale i forhold til at reducere CO2 og afbøde effekterne af fremtidens mere intensive nedbør og varmere klima.

Det handler om at vide, hvad man har med at gøre, og danske forskere er blandt verdenseliten, når det gælder afledning af regnvand. På Skov & Landskabs stand får besøgende derfor mulighed for at se, hvordan byens opbygning kan optimere til at udnytte fremtidens øgede regnmængder, feks.med regnbede.
På standen vil fokus være på planlægning, anlæg og drift af det fysiske miljø og dets tilpasning til de kommende klimaforandringer, og hvor park- og landskabssektoren kan komme til at spille en betydelig rolle.

”fortsættes…”





Hidtil har der ikke været et overblik over den grønne branches miljøpåvirkning, men det er bl.a. Danske Anlægsgartnere ved at ændre på. De har udviklet en simpel computermodel til de virksomheder, som ønsker at skabe sig et overblik over deres virksomheds miljøpåvirkninger.
På Danske Anlægsgartneres stand kan besøgende ved at indtaste få oplysninger skabe sig et overblik over virksomhedens konkrete CO2-udledningen og hurtigt udregne en række miljømæssige nøgletal, som kan hjælpe virksomheden til at minimere ressourceforbrug og fremme miljørigtige løsninger ved både anlæg og pleje.


At begrænse sin udledning af CO2 og andre drivhusgasser er dog ikke det eneste mulighed for at bidrage til et bedre klima. Eftersom alle planer optager CO2 fra luften, er det oplagte ganske enkelt at plante mere grønt, som desuden har flere positive effekter i form af et bedre mikroklima, hvor støv bliver bundet, vinden dæmpes, flere solstråler reflekteres væk fra jorden, og der bliver skabt et mere varieret dyreliv.

Derfor har Maskinleverandørerne iværksat en CO2-reducerende kampagne, der betyder, at alle stande på Have & Landskab ’09, som er medlem af Maskinleverandørerne, vil give et egetræ med i handlen til dem, som køber en maskine på udstillingen.

Hos Dansk Planteskoleejerforening er planternes helbredende potentiale for klimaet også i fokus og på standen vil de præsentere et helt klimatema, om hvordan planter kan være med til at skabe balance i både land og by. I den forbindelse Dansk Planteskoleejerforening også fået udarbejdet en artikel om planter, klima og CO2 i samarbejde med bl.a. DMI, Danmarks Naturfredningsforening og Skov & Landskab.

Desuden har foreningen valgt at invitere borgmestre og parkforvaltere fra landets miljøkommuner, så planter også bliver tænkt ind i byudviklingen fra politisk hold.

Miljø er dog andet end blot klima, og forskerne fra Skov & Landskab er også på banen for at hjælpe med arbejdsmiljøet. Der er generelt ikke meget fokus på arbejdsmiljøet i den grønne branche, og derfor har medarbejdere fra Skov & Landskabs skovafdelinger i et fællesnordiskprojekt arbejdet med en standardiseret bumlebane og måleudstyr til vurdering af førerergonomi i store skovmaskiner.

Denne metode og erfaringer overføres til mindre kompakttraktorer og redskabsbærere, og på Have & Landskab ´09 vil de besøgende kunne fare omkring hen over en bumlebane og få målt påvirkningen på deres krop. På standen vil interesserede desuden kunne blive meget klogere på græspleje, rådmåling af træer, pleje af bevoksninger eller fremtidens hækkeklipper.


Have & Landskab er målrettet den professionelle have-, park- og landskabssektor og løber i 2009 af stablen den 26. - 28. august i Slagelse.

tøtte

Læs mere om messen her…

Læs også: Rekordår for Have & Landskab

Læs også: Planteskoler og klimatema på grøn messe








Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Opgradering af Fiskeri- og Søfartsmuseet skal minde om danskernes samspil med havet

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg står foran den største fornyelse siden åbningen i 1968. Arkitektfirmaet Cubo skal danne grundlag for omdannelsen til Danmarks museum for havet - et museum, der bringer de besøgende helt tæt på havet

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

Københavns Lufthavn tester filtre mod luftforurening

CPH Air Lab vil undersøge, om filtre kan fange ultrafine partikler midt i den travle flytrafik. Dermed udvider lufthavnen sin indsats fra at reducere udledninger til også at undersøge, om partikler kan fjernes fra luften