UgensErhverv.dk

Kommunalvalg kan sætte byggeriet i stå

Kommunevalget til november kan skabe nyt aktivitets-vacuum for bygge- og anlægsektoren, skriver magasinet Byggeri

18-05-2009

- Det er vanskeligt at analysere sig frem til, hvornår bygge- og anlægsbranchen kan vente flere kunder og dermed stigende omsætning.

Hvis man alligevel skal vove forsøget og give et bud på, hvornår udviklingen vender, så er der flere positive, politiske signaler, der trænger sig på. De politiske signaler er vigtige fordi det primært at de politiske beslutninger, der i den aktuelle konjunktursituation kan styr(k)e aktivitetsniveauet. Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i magasinet Byggeri, som netop er kommet på gaden.

- Blandt de positive politiske signaler er puljer til boligforbedring, puljer til energirenovering og ikke mindst lettelser i det kommunale anlægsloft.

Og der er klare politiske signaler der tyder på, at den nye indenrigsminister, Karen Ellemann kan indlede ministerkarrieren med en god, solid og populær økonomisk aftale med kommunerne. En aftale, som formentlig vil indeholde yderligere lettelser i anlægsloftet.
Det vil, alt andet lige betyde, at kommunerne igen kommer på banen som massive indkøbere af bygge- og anlægsbranchens ydelser, skriver magasinet Byggeri.


”fortsættes…”



- Den helt store blokering for vækst i bygge- og anlægsaktiviteten er altså ikke mangel på penge fra Christiansborg-politikerne til kommunerne.

Stopklodsen kan blive kommunalvalget til november. Her vil de nye kommunal- og regionsbestyrelser nemlig kræve at blive taget med på råd før der sættes projekter i gang.

Det er der ikke noget at sige til, men det forhaler altså mulighederne for at øge aktivitetsniveauet i byggeriet her og nu ganske betragteligt, skriver magasinet Byggeri.


tøtte

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 40/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Ni byggeritalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ni byggeritalenter fik fornem hæder ved WorldSkills 2026

Ud af 68 lande sluttede Danmark samlet som nummer 8 ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Det vidnede om et generelt højt niveau blandt de danske fagatleter, hvoraf 12 ud af 15 blev hædret med en Medal of Excellence. Otte af disse kom fra byggeriet

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Wicotec Kirkebjerg på storindkøb i Vestsjælland

Teknikentreprenøren overtager 100 procent af aktierne i Rent-Tech, som beskæftiger mere end 500 medarbejdere og bl.a. består af selskaberne Multi-Tech og AGJ