UgensErhverv.dk

Pas på fugtskader ved efterisolering

Afgående formand for byggeskadefond opfordrer til at bruge den seneste viden om efterisolering for at undgå fugtproblemer, som da man brandsikrede for 25 år siden

15-05-2009


- Det skal nødigt gå med efterisoleringen, som det for ca. 25 år siden gik med brandsikringen, som førte til fugtproblemer i kældrene i en lang række ejendomme. I de fleste tilfælde kunne problemet dog løses ved at øge ventilationen.

Det siger den afgående formand for Byggeskadefonden ved. Bygningsfornyelse, advokat Niels Arthur Andersen. Han fremhæver, at efterisolering af den eksisterende boligmasse har stor bevågenhed i øjeblikket.

- For byejendomme taler vi imidlertid om komplicerede problemstililinger, da det visse steder kan være vanskeligt at forøge isoleringstykkelsen f.eks. i taget. Den eksisterende konstruktion vil kunne vanskeliggøre efterisoleringen, og - medmindre der udvises ekstra påpasselighed fra såvel projekterende som udførende - kan man risikere, at det fører til byggeskader, siger Niels Arthur Andersen.

Han fremhæver, at fugtskader i en efterisoleret tagetage kan blive et meget stort problem og udbedringen heraf kan risikere at koste lige så meget - eller mere - end selve anlægsudgiften, hvis efterisoleringen ikke gennemføres korrekt.

- Jeg mener ikke, at bygningsejerne skal undlade at efterisolere. Mit råd er blot: Husk at efterisolere med omtanke og benyt den nyeste viden, siger Niels Arthur Andersen.

”fortsættes…”




Efter 12 år på posten som bestyrelsesformand for BvB udtræder Niels Arthur Andersen af bestyrelsen pga. alder

- Når jeg ser tilbage er det med stor tilfredshed, at jeg kan konstatere en løbende reduktion i antallet af svigt og skader, som er sket inden for byfornyelsesområdet, siden de første eftersyn blev gennemført i 2005.

Den positive udvikling er resultatet af flere forskellige faktorer, herunder
- BvB´s gennemførelse af 1- og 5-års eftersyn
- BvB´s omfattende erfaringsformidling
- Samarbejde med andre vidensinstitutioner og byggeriets organisationer.

Samtidig kommer den viden om godt byggeri, som på denne måde er genereret inden for byfornyelsen, også renoveringssektoren generelt til gode, fastslår Niels Arthur Andersen.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg