Beskyttet og æstetisk sprinklerløsning gemt i nedhængt loft.
26-10-2004
Beskyttet og æstetisk sprinklerløsning gemt i nedhængt loft
Af Niels Nielsen
Den nye tilbygning til Rødovre Centrum er brandbeskyttet med sprinklere. I den lange overdækkede butiksgade er valgt en sprinklerløsning, hvor sprinkleren ligger gemt oppe i det nedhængte loft.
En æstetisk løsning, der minimerer de forstyrrende elementer på loftsfladen og beskytter mod fejludløsninger.
Totrinsraket
Et lille hvidt metaldæksel i loftet og på undersiden af de lange travelatorer, der bringer kunderne op og ned fra parkeringskælderen, fortæller, at der er installeret et sprinkleranlæg i den nye tilbygning til Rødovre Centrum.
En diskret løsning, hvor loftsfladens elementer minimeres og spotlysenes faste modul tegner rummets langstrakte form.
Selve sprinkleren, bestående af sprinklerkrop, ventil, spredeplade og udløsningselementet kaldet glas-bulben, er gemt oppe i det nedhængte loft, men ellers adskiller ’den skjulte sprinkler’ sig ikke fra den måde, en traditionelt synlig sprinkler fungerer på.
- Den skjulte sprinkler kan beskrives som en totrinsraket, fortæller teknisk chef Richard Alber fra sprinklerproducenten GW Sprinkler, der har leveret sprinklerne til systemet i Rødovre Centrum, som Dansk Teknik entreprise har projekteret og monteret.
- I tilfælde af brand udløses først dækpladen, som holdes på plads af en tinlegering med en lavere udløsningstemperatur end den bagvedliggende sprinklers glas-bulb. Når dækpladen er væk, falder spredepladen, så den stikker 20-25 mm fri af loftspladen, og sprinkleren er blotlagt og vil udløse på normal vis, når den rette temperatur er nået.
Spredepladen falder ned
Der findes to typer af skjulte sprinklere, hvor den ene er typen i Rødovre Centrum, der er næsten helt i plan med loftet, og hvor spredepladen falder ned, når dækpladen udløses - enten ved tyngdekraftens træk eller med hjælp fra en fjeder. Den anden type er en indkapslet almindelig sprinkler, hvor dækpladen kan være kopformet og stikker et par centimeter ud fra loftspladen.
Æstetiske årsager
Den skjulte sprinkler er en amerikansk opfindelse og har været kendt siden 1970’erne. Udbredelsen her i landet er dog begrænset, og typen udgør en forholdsvis lille del af sprinklermarkedet.
- Den skjulte sprinkler anvendes hovedsageligt i særlige byggerier, hvor arkitekten af æstetiske årsager ønsker en løsning, hvor man ikke kan se selve sprinkleren. Løsningen har dog også den fordel, at glas-bulben ligger beskyttet mod snavs og fysisk overlast, så sprinkleren ikke udløses ved en fejltagelse., fortæller Richard Alber.
Den skjulte sprinkler kræver dog særlig opmærksomhed fra dem, der vedligeholder bygningen. Dækpladen må for eksempel ikke overmales, da det kan ændre dens udløsningstemperatur – og i værste fald forårsage, at sprinkleren ikke aktiveres i tilfælde af brand.

Sprinklerne i butiksgadens lofter og på undersiden af travelatorerne er diskret gemt af vejen under de små, hvide metalplader. – Foto: Tom Bartho.

I tilfælde af brand smelter lodningerne, der holder metalpladen fast, hvorefter sprinklerens spredeplade falder ned og glas-bulben brydes. – Tegning: GW Sprinkler.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Lad os gøre det sammen
Tysk kvalitets siden 1860!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej