UgensErhverv.dk
Solvarmepumpe med unik vekselvirkningVarmen fra solfangerne føres gennem varmepumpen, d

Solvarmepumpe med unik vekselvirkning

Aktivhuset Bolig for livet byder på flere innovative nyheder. Bl.a. en ny solvarmepumpe fra Sonnenkraft der kombinerer energi fra både sol og luft

07-05-2009

I slutningen af april blev fremtidens hus, VKR-gruppens Bolig for livet, indviet i Lystrup ved Århus. Det såkaldte aktivhus, der producerer mere energi, end det forbruger, er bygget med fokus på både energi, æstetik og komfort, så det ikke blot er energi- og CO2-venligt, men også flot at se på og behageligt at bo i.

Bag huset står bl.a. vindues- og ovenlysproducenterne Velfac og Velux, der begge er en del af VKR-gruppen, aart arkitekter og Esbensen Rådgivende Ingeniører. Desuden har en række leverandører medvirket til, at huset både i byggefasen og i sit fremtidige liv sætter så lille et aftryk på miljøet, som overhovedet muligt. Eksempelvis er de nyudviklede facadevinduer, Velfac Helo, energiproducerende, og husets klimaskærm og tag er af CO2- og energivenlig naturskifer, der ikke som andre byggematerialer forbruger energi og udleder CO2 under produktionen.

Dertil kommer den nyudviklede solvarmepumpe fra Sonnenkraft, der som noget nyt forsyner huset med rumvarme og varmt brugsvand via energi fra både solen og luften.

Optimalt til store huse
Solvarmepumpen Solar Complete er udviklet i et joint venture mellem Sonnenkraft og Danfoss, og kombinerer alt det gode fra hhv. et solfangeranlæg og en varmepumpe. Således er husets energiforbrug fuldt ud dækket af solfangere, når solen skinner, og af en varmepumpe, der opsamler energi direkte fra luften, når det er overskyet eller vinter.

Det er kombinationen af varmekilder, der gør systemet til noget særligt. Varmepumper har en driftstemperatur, hvor de er mest effektive, og ved at supplere med solvarmen for at opnå den optimale temperatur, sikres den højest mulige effektivitet og lavest mulige omkostning til opvarmning. Systemet er helt uafhængigt af fossile brændstoffer som olie og gas, og har i sig selv et lagt energiforbrug.

- Systemet er tænkt til større både nybyggede og eksisterende huse på det private boligmarked. For at det fungerer optimalt skal der bruges mindst 10 m2 solfangere, så det er en stor installation til en stor husstand. Det hele er samlet i en unit, der måler 211 cm i højden, 97 cm i bredden og 176 cm i dybden, og er optimeret i alle henseender, siger Thomas Egelborg, adm. direktør i Sonnenkraft Scandinavia A/S, der ligeledes er en del af VKR-gruppen.

Unik vekselvirkning
Solar Complete havde verdenspremiere på den store ISH-messe i Frankfurt i marts, hvor der var mere end 200.000 besøgende. Her var der meget stor interesse for systemet, der allerede er i brug flere steder i Tyskland. I Danmark forventer Thomas Egelborg at systemet vil være oppe og køre i tre-fire testanlæg inden årets udgang.

Det første kører allerede på DTU. Desuden bliver det at finde i de fem andre aktivhuse, som VKR-gruppen bygger i henholdsvis Tyskland, Østrig, England, Frankrig samt i København, hvor solvarmepumpen skal bruge både sol og luft til at varme Københavns Universitets runde aktivhus, Green Lighthouse, op.

- Systemet tager hele tiden stilling til, hvor det bedst kan få energien fra. Fra den opsamlede energi i den 1000 liters akkumuleringstank eller direkte fra solfangerne? Det er vekselvirkningen, der er så unik, forklarer Thomas Egelborg.
Endnu er solvarmepumpen ikke på markedet i Danmark.

louise@odsgard.dk

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg