Uanmeldt sikkerhedskontrol på byggeplader landet over i dag
05-05-2009
I dag går Arbejdstilsynet i aktion på byggepladser over hele landet. Arbejdsgivere og bygherrer, der ikke lever op til deres ansvar, risikerer påbud og bøder.
- Vi går i aktion for at slå ned, hvor det halter, og for at skabe opmærksomhed om sikkerheden. Men i det daglige arbejde på byggepladsen skal alle tage hånd om sikkerheden, hvis det skal nytte. Det er arbejdsgiveren og bygherren, der har ansvaret for de ansattes sikkerhed, siger kontorchef i Arbejdstilsynet, Sonja Ploug Jensen.
- Det er vigtigt at opbygge en kultur, hvor sikkerheden bliver taget alvorligt. De ansatte skal passe på sig selv og på hinanden, understreger Sonja Ploug Jensen.
”fortsættes…”
Overalt har Arbejdstilsynet fokus på de farligste situationer, f.eks. arbejde på tage og stilladser, hvor der er fare for at styrte ned. Arbejdstilsynet ser også på, hvordan der bæres og løftes tunge byggematerialer. Tunge løft og forkerte arbejdsstillinger kan få alvorlige konsekvenser i form af fx rygskader og nedslidning af kroppen.
- Det er sund fornuft at bruge maskiner til transport og løft. Det kan være en lift eller en kran. Også stærke mænd kan alt for let ødelægge ryggen og blive invalide for livet, siger Sonja Ploug Jensen.
Som følge af en politisk aftale om ophør af Østaftalen har Arbejdstilsynet fokus på udenlandske arbejdstagere, som ofte er særligt udsat.
- De danske regler skal overholdes af alle, der arbejder i Danmark. Arbejdsgiveren skal sørge for ordentlige forhold og instruktion, også til udenlandske medarbejdere.
- De udenlandske virksomheder skal også med til byggemøder og sikkerhedsmøder på pladsen, og det skal bygherren sørge for. Bygherren har et afgørende ansvar for at forbedre sikkerheden, tilføjer Sonja Jensen og forsikrer, at Arbejdstilsynet slår til over hele landet:
- Vi går efter virksomheder, som vi kender enten fra vores hverdag ude i branchen eller fra registeret over udenlandske tjenesteydere i Danmark (RUT), oplyser Sonja Ploug Jensen.
Arbejdstilsynets foreløbige opgørelse over arbejdsrelaterede dødsulykker viser, at der i 2008 blev dræbt 44 mennesker på arbejdet, mens tallet i 2007 var 65. På byggepladserne er antallet af dødsulykker steget fra 13 i 2007 til 16 i 2008.
Opgørelsen over andre alvorlige ulykker ventes primo juni 2009.
tøtte
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs marts 2026 udgaven her
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur
Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg