UgensErhverv.dk

Klimakapløb for studerende

Gode ideer om klimatilpasning og reduktion af klimagasser kan udløse pris fra Rambøll

29-04-2009

Rådgivningsfirmaet Rambøll uddeler priser til ingeniørstuderende på DTU og AAU, der har fagligheden i orden og mod på en fremtid som rådgiver.
For den rette idé kan de studerende vinde en oplevelse som international rådgiver i Indien, Qatar, Grønland eller Rumænien. For at vinde skal den studerende have et innovativt bud på løsning af fremtidens klimaudfordringer.

Til gengæld for den rette idé kan vinderne se frem til et ophold på et af Rambølls internationale kontorer i hhv. Indien, Qatar, Grønland eller Rumænien - lande som på hver sin måde står midt i den globale klimaudfordring. Her kan de studerende på nærmeste hold følge arbejdet som international rådgiver - en fremtid der måske venter, når de er færdige på uddannelsen.

”fortsættes…”
Studerende kan deltage med en eller flere idéer i kapløbet om Rambøll Prisen 2009. Alle ingeniørstuderende ved henholdsvis Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU) kan deltage. Deltagelse sker individuelt. Hver idé skal indsendes i en af kategorierne:

1. Idéer, der handler om klimatilpasning
2. Idéer, der omhandler reduktion af udledning af klimagasser

Idéer modtages til og med den 15. maj 2009, og et dommerpanel af klimaeksperter vurderer herefter de indkomne forslag.
Transport, ophold og lommepenge er betalt. Det er naturligvis vigtigt, at opholdene ikke belaster klimaet. Derfor er flyrejsen CO2-neutral ved køb af kvoter, der udligner CO2-udledningen for en flyrejse til den pågældende destination.


tøtte


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Sværere at fuske med asbestprøver

Sværere at fuske med asbestprøver

Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg