NRGi Rådgivning skal undersøge hvordan man kan omsætte energispareforslag fra energimærkningen i almene boligselskaber
24-04-2009
Hvordan kan man sikre, at lejere i almene boliger også får glæde af energibesparelser og CO2-reduktioner? Det spørgsmål skal NRGi Rådgivning være med til at undersøge efter energiselskabet nu har fået støtte fra Energistyrelsen til et projekt, der skal vise, hvordan man kan omsætte energispareforslag fra energimærkningen i almene boligselskaber.
Energiselskabet NRGi har fået del i ni millioner kroner, som Energistyrelsen forleden uddelte til ni projekter, der skal bidrage til flere energibesparelser i Danmark. Der er tale om første runde af en pulje til informations- og kampagnevirksomhed til fremme af energibesparelser i bygninger.
”fortsættes…”- Der er et stort potentiale for energibesparelser i bygninger, som det er vigtigt, at der sættes fokus på. Borgere og virksomheder vil gerne gøre noget fornuftigt - hvis bare de ved, hvad der er fornuftigt at gøre. Derfor er god og forstærket information nøglen til, at flere handler, sagde klima- og energiminister Connie Hedegaard i forbindelse med uddelingen af midlerne, hvor altså NRGi kom i betragtning.
Ud af 43 ansøgere er NRGi med i et af de ni projekter, der fik støtte. Der er tildelt omkring en million kroner til projektet, der udføres i samarbejde med KAB, Boligselskabernes Landsforening, TEKNIQ og Dansk Byggeri.
- Der er et stort behov for, at se på, hvordan energimærker kan bruges aktivt til at realisere energibesparelser, og der er en række faktorer, der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af energibesparelser i almene boliger - blandt andet på de juridiske, økonomiske og finansielle rammer. Disse spørgsmål skal vi nu i gang med at undersøge, fortæller Martin Dam Wied, der er projektleder i NRGi Rådgivning.
Projektet skal demonstrere, hvordan almene boligselskaber kan frigøre besparelser fra energimærket, som alle bygninger skal have. Der udvælges en forsøgsejendom - hvor vides endnu ikke - der skal arbejde proaktivt med besparelserne og samle erfaringer.
- Der bliver i høj grad tale om, at vi skal vise, hvordan vi kan sætte fokus på energibesparelser hos de danske lejere. Samtidig får vi også opfanget en række erfaringer som boligselskaberne forhåbentlig i fremtiden kan få glæde af, siger Martin Dam Wied, der håber, at projektet kan gå i gang i løbet efteråret 2009, når ejendommen endelig er udvalgt.
tøtte
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning og Miljøsanering
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Tagdækkernes faldsikringssystem
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Læs marts 2026 udgaven her
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Deling til medarbejderne af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet
Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur
Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg