- Det er dejligt at høre, at statsministeren har det samme billede, som vi har af krisen, mener Dansk Byggeri
14-04-2009
Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen mener, at statsministeren fortjener anerkendelse for sin tiltrædelsestale i Folketinget i dag.
- Det er dejligt at høre, at statsministeren har det samme billede, som Dansk Byggeri har af krisen, hvor vi skal satse på først og fremmest tre ting:
For det første skal vi modernisere den offentlige bygningsmasse, der lider under markant efterslæb, for det andet fortsætte stimuleringen af energirenoveringer i den private boligmasse og endelig – for det tredje – så skal vi have opkvalificeret og omskolet unge og ufaglærte, så vi ruster os til manglen på arbejdskraft om få år, siger Lars Storr-Hansen.
Han er især begejstret for, at statsministeren lufter ideen med at investere endnu mere i den kommunale bygningsmasse end først planlagt.
”fortsættes…”- Det giver god mening, da efterslæbet vokser og vokser, og det er nu, at byggeriet har kapacitet til at indhente efterslæbet. Så Løkke læser situationen helt rigtigt, når han overvejer at slå to fluer med ét smæk, siger Dansk Byggeris adm. direktør.
Lars Storr-Hansen peger her på et efterslæb på de kommunale bygninger, der stiger med 1,5 mia. kr. om året og når op på godt 14 mia. kr. i 2011, fordi der ikke har investeret tilstrækkeligt på dette område.
Når samtidig den branche, der skal renovere disse bygninger, lider under en ledighed lige nu på 12,5 pct., så slår man to fluer med ét smæk ved at lave et markant investeringsløft på dette område netop nu.
- Sagen er jo også den, at vi vil komme til at mangle 12.000 faglærte i 2016, siger Lars Storr-Hansen. Så vil man gøre noget, så er det nu, der skal handles.
Endelig anerkendes statsministerens pointering af investeringer i ungdomsuddannelser. Der er ifølge Lars Storr-Hansen et stort behov for at finde farbare veje under krisen, så vi ikke risikerer at tabe en generation af unge på gulvet, fordi vi ikke kan finde praktikpladser og andre uddannelsestilbud til dem.
- Vi skal bruge krisen til at få opskolet de ufaglærte, så vi er rustet til manglen på faglært arbejdskraft, som vi ser igen om få år. I dag går krisen også udover de mange unge, som ikke kan finde en praktikplads, og derfor bør vi huske at sætte ind her, pointerer Lars Storr-Hansen.
tøtte
Fra Typehus til Drømme Villa
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Læs marts 2026 udgaven her
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur
Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner
Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg
Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.