UgensErhverv.dk

Beregn om renovering kan betale sig

EDC har beregnet hvor meget boligen stiger i værdi i forhold til vedligeholdelses-indsats

07-04-2009

Lige efter påske åbnes der for ansøgninger til den vedtagne renoveringspulje. Dermed skal mange boligejere bruge påsken til at regne på hvad en renovering af deres bolig vil koste.

I den forbindelse er det også relevant at se på, hvor meget boligen vil stige i værdi ved renoveringen, og hertil er der nu hjælp på nettet. EDC har nemlig netop gennemført en undersøgelse af hvor meget et standardhus koster i 400 forskellige områder af landet i tre forskellige vedligeholdelsesstande. Hele undersøgelsen kan ses på www.danmarkshuset.dk

- Vores undersøgelse af det såkaldte Danmarkshus viser tydeligt, at sælger opnår en bedre pris for sit hus, hvis det er i god stand, men det er ikke sikkert, at han får lige så meget som vedligeholdelsen har kostet, siger EDC’s kommunikationschef Jan Nordmann.

”fortsættes…”I undersøgelsen opgøres Danmarkshuset i 3 stande:
- oprindelig stand
- normalt vedligeholdt med mindre opdateringer
- helt istandsat til 2009-niveau

Heraf kan det beregnes, hvor meget ekstra man som sælger får ud af at renovere sin bolig fra et niveau til det næste.

Merpris ved normal vedligeholdelse:

Hovedstaden 218.000 kr.
Sjælland 138.000 kr.
Syddanmark 129.000 kr.
Midtjylland 148.000 kr.
Nordjylland 145.000 kr.

Merpris ved istandsættelse til 2009-niveau:
Hovedstaden 265.000 kr.
Sjælland 186.000 kr.
Syddanmark 157.000 kr.
Midtjylland 183.000 kr.
Nordjylland 206.000 kr.

Som det fremgår, er det boligejeren i Hovedstadsområdet der opnår de største stigninger i prisen. Og uanset hvor i landet man bor, opnås de største stigninger ved at renovere boligen helt op til 2009-standard.

- Om det så også betaler sig, er et helt andet spørgsmål. Det kommer naturligvis an på hvor meget der skal investeres, hvor meget man selv kan og vil udføre, og hvor meget den enkelte synes, at egen indsats er værd. Ved opdatering til 2009-niveau skal der være nyt bad og køkken, hvilket er langt de dyreste renoveringer. Her kræves der tillige ofte professionel bistand til el- og vvs-arbejde, siger Jan Nordmann.

Endelig er der selvfølgelig også spørgsmålet om, hvor meget glæden ved at bo i et godt vedligeholdt hus er værd. Det kan jo være meget mere værdifuldt for den enkelte, end de kroner og den tid, der skal investeres.

På www.danmarkshuset.dk kan man se, hvad vedligeholdelse betyder i næsten 400 lokalområder i Danmark.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Københavns Lufthavn og Aarsleff forlænger samarbejdet

Aarsleff har genvundet en flerårig rammeaftale med Københavns Lufthavne. Aftalen omfatter både planlagte anlægsprojekter og akutte opgaver, der skal sikre og udvikle lufthavnenes infrastruktur

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Første strækning med netto nul CO2-asfalt

Peab Asfalt og Herning Kommune anlægger i øjeblikket en 2,9 kilometer lang asfaltstrækning på Sebbesandevej med bl.a. andet genbrugsasfalt, bioolie, grøn energi og elektriske maskiner

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Drænasfalt 2-3 gange dyrere end tæt asfaltbelægning

Vejdirektoratet har i 2024 udlagt seks kilometer drænasfalt i sydgående retning på Motorring 3 ved Rødovre/Glostrup.