UgensErhverv.dk

Natur på skinner

Gammel jernbanestrækning mellem Næstved-Slagelse-Skælskør omdannes til natursti

19-02-2009

Den gamle banestrækning mellem Næstved-Slagelse-Skælskør bliver i fremtiden en 51 kilometer lang natur- og friluftssti til glæde for naturelskere, cyklister og motionister. Det sker efter, at Nordea-fonden har givet 36 mio. kr. til projektet, der realiseres i et samarbejde mellem Miljøministeriet, Transportministeriet, Næstved Kommune og Slagelse Kommune.

- Nu er projektet med natur- og friluftsstien sat på skinner. Med gaven på 36 millioner kroner har projektet fået en perfekt kick-start. Det er nu op til Skov- og Naturstyrelsen og de to kommuner at gribe bolden og føre projektet hele vejen i mål, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

Der bliver tale om en af de længste sammenhængende stier i Danmark og et af de største friluftsanlæg i Danmark de seneste år. Der etableres også skovlegepladser og andre anlæg ved den kommende sti. Og der er forventninger om, at stien bliver en ”pulsåre” for naturoplevelser, motion og leg i de to kommuner.

”fortsætter..”
Overførslen af banen fra Transportministeriet til Miljøministeriet sker officielt 1. april 2009. Med støtten fra fonden er projektet dermed i gang. Dernæst skal der gang i en offentlig dialog om, hvordan der i løbet af de næste par år bedst etableres en cykel- og gangsti med en lang række fritids- og sundhedsfaciliteter. Endelig skal der sættes gang i selve anlægsarbejdet. Stien forventes at være klar til brug i slutningen af 2010.

Nordea-fonden betaler størstedelen af udgifterne til stianlæg, etablering af skovlegepladser etc. med fondens bidrag på 36 mio. kr.

Herudover bidrager Miljøministeriet med 6 mio. kr. til anlægsudgifter ligesom de to kommuner bidrager til faciliteterne. Kommunerne skal desuden stå for den daglige drift af stien efterfølgende, dvs. tømning af skraldespande, reparation af stien, fjernelse af træer der vælter ned over stien etc.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner