UgensErhverv.dk

Ringe indeklima kan koste dyrt

Bygningen kan være en perle, men er indeklimaet dårligt kan det føre til øget sygefravær

11-10-2004

Det moderne kontor i nye bygninger, hvor virksomheder ofte sidder til tårnhøje huslejer og bag store glasfacader, kan skabe store problemer for indeklimaet.

- Som konsulenter oplever vi alt ofte, at bygningernes indeklima slet ikke er kontrolleret, inden kontorfolket flytter ind, og så er det ikke længere så sjovt at arbejde i en arkitektonisk perle, siger indeklimakonsulent hos Teknologisk Institut, Torben Eggert. På grund af glasfacaderne bliver der hurtigt stegende hedt, og solstrålerne gør det svært at læse, hvad der står på computerskærmene. Det stiller krav til avancerede varme- og ventilationsanlæg og sol-afskærming.

Det ringe indeklima og den medfølgende utilfredshed påvirker både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og nedsætter produktiviteten. I sidste ende kan det føre til øget sygefravær og økonomiske tab for virksomheden. Ifølge Torben Eggert kan det tage op til tre år at tilpasse indeklimaet i moderne bygninger. På den baggrund anbefaler han, at virksomheder i god tid hidkalder indeklima-konsulenter, hvis man skal undgå produktivitetstab i en længere periode. Konsulenterne foretager målinger og analyser af varmebelastninger fra glaspartier og rådgiver om løsninger inden for sol-afskærming, materialevalg og ventilation både i nybyggeri og eksisterende bygninger.

- Det er vigtigt, at rum-temperaturen er 20-22 grader, for at vi kan fungere optimalt, uddyber han. Det skaber irritation i hverdagen, hvis vi eksempelvis bliver generet af træk fra ventilationsanlæg og vinduer og kuldenedfald fra dårligt isolerede facader.

Storrums-kontoret er både et gode og et onde. Den konstante støj gør det svært at holde koncentrationen. Omvendt giver det store rum bedre betingelser for indbyrdes kommunikation og samarbejde.

- I dag sidder der alt fra 10 til 100 mennesker i et storrums-kontor, tilføjer Torben Eggert. Jo tættere man sidder, jo flere problemer er der. Danske undersøgelser har vist, at vores produktivitet falder og risikoen for at lave fejl stiger på et kontor med forkert temperatur og for megen støj.

På konferencen Kontormiljø 2004 sætter Teknologisk Institut i Taastrup den 25. oktober fokus på, hvorfor det er så svært at opnå et godt arbejdsmiljø i det moderne kontor.
krus-

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej