UgensErhverv.dk

Brandalarmanlæg i topform

Ikke alle brandalarmanlæg (ABA-anlæg) er fejlfrie, men generelt er de danske brandalarmanlæg i topform viser ny analyse

04-02-2009

Den danske inspektionsmodel er med til at sikre, at automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) overalt i landet har en høj funktionsmæssig standard. Det betyder, at anlæggene i betydelig grad bidrager til at højne brandsikkerheden på virksomheder, anlæg og institutioner. Det er for nylig blevet bekræftet i en analyse, som DBI - Dansk Brand og sikringsteknisk Institut har gennemført på baggrund af ABA-anlæg, som er inspiceret i 2007.

- Analysen viser, at 98,9 pct. af anlæggene er i så god stand, at de kan få betegnelsen ”godkendt” i forbindelse med den årlige inspektion, fortæller brandteknisk rådgiver Rolf Knudsen, DBI, som har stået for undersøgelsen.

- Men mange af godkendelserne er dog forsynet med anmærkninger, som betyder, at der er forhold, som skal udbedres. Vores inspektører registrerer både små og store uregelmæssigheder, og det viser sig, at der samlet set er fejl i lidt mere end hvert andet anlæg, nemlig 52,3 pct.

Fejlene påvirker måske ikke sikkerheden væsentligt, men i nogle tilfælde kan det betyde en forringet detektering, eller at brandvæsenets muligheder for at få korrekt orientering på brandstedet begrænses. I sidste ende kan det føre til større skader end nødvendigt ved en eventuel brand, siger Rolf Knudsen.

Halvdelen af fejlene har administrativ karakter, herunder især manglende ajourføring af orienteringsplaner til brandvæsenet. Mange glemmer for eksempel at opdatere orienteringsplanerne, når de bygger om. En anden typisk fejl er forkert placerede detektorer – f.eks. placering for tæt på ventilationsriste og -dyser. Disse fejl sker også typisk, fordi man glemmer at flytte detektorer, når man ændrer en bygning eller dens indretning.

- Knap 7 pct. af fejlene er fejl, som ikke er blevet rettet siden sidste årlige inspektion. Det er for mange, men det tyder trods alt på, at langt de fleste af de fejl, der blev registreret ved den forrige inspektion, er blevet rettet, vurderer Rolf Knudsen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner