UgensErhverv.dk

Bonusløn til hver fjerde medarbejder

Vi er på vej imod et mere individuelt arbejdsmarked, hvor den enkelte i højere grad forhandler sig frem til sine egne private aftaler med chefen

02-02-2009

Det er ikke kun i den finansielle sektor, at bonusløn er populært.
Hver fjerde dansker i den private sektor får således ikke kun udbetalt en fast månedlig løn. Vedkommende har også indgået en aftale om en mulig årlig bonus, der kommer oven i den normale lønpakke.

Det tal vil sandsynligvis stige, for vi er på vej imod et mere individuelt arbejdsmarked, hvor den enkelte i højere grad forhandler sig frem til sine egne private aftaler med chefen.

Sådan lyder vurderingen fra Steen Scheuer, der er professor ved Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet.

Og vi har allerede en række områder, hvor lønmodtageren mange steder selv har mulighed for at sidde ved forhandlingsbordet.

Mødetider, orlov og efteruddannelse er nogle af dem, og i det hele taget bliver det mere eftertragtet at kunne skabe sine egne rammer på arbejdspladsen.

Der er dog også områder, som vi ikke selv kan afgøre, selv om vi gerne ville - nemlig om vi helst vil have mere løn, pension eller ferie.
Den slags er fortsat op til arbejdsmarkedets organisationer (arbejdergiverforeninger og fagforbund), men her vurderer Steen Scheuer, at de må ændre strategi.

- Organisationerne bliver nødt til at gøre op med den traditionelle holdning om, at der skal være fælles regler og vilkår for alle, og jeg tror også, at der er en opblødning på vej.
Eksempelvis er feriefridagene individuelt valgfri i dag, og udviklingen kan meget vel gå videre end dette i de kommende år, siger Steen Scheuer, til SDU-magasinet ”Ny Viden”.

tøtte

Læs mere i Ny Viden her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner