UgensErhverv.dk
Transportpolitik med grønne sporJernbanen sætter spor i den nye transportaftale.

Transportpolitik med grønne spor

Vej- og baneprojekter for ca. 87 mia . kr. i kølvandet på ny transportpolitisk aftale

30-01-2009

En ny transportpolitisk aftale indeholder overordnede grønne principper for transportpolitikken samt konkrete bane- og vejprojekter for ca. 87 milliarder kroner, hvoraf to tredjedele af investeringerne går til den kollektive trafik.

Det er en bred forligskreds bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance, som sammen med regeringen står bag aftalen, der blev indgået i går aftes.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen forklarer, at der nu er tilført 94 mia. kr. til Infrastrukturfonden, som kan anvendes til investeringer i infrastruktur frem til og med 2020. Det sker inden for de holdbare rammer givet ved 2015-planen, og hvis vi senere finder anden holdbar finansiering, kan fonden tilføres yderligere midler.

- Aftalen giver endvidere en stimulans til økonomien på ca. 5 mia. kr. ekstra i 2009-10 i forhold til det, der indgår på finanslovens for 2009.
Næste skridt bliver en grøn omlægning af bilbeskatningen, hvor der indføres en grøn kørselsafgift, mens registreringsafgiften nedsættes. Regeringen vil fremsætte lovforslag herom i folketingssamlingen 2009-10, oplyser finansministeren.

”fortsættes…”Transportminister Lars Barfoed fremhæver i en kommentar til transportaftalen, at der nu gennemføres en gennemgribende reform af den danske infrastruktur og at der følges konsekvent op på de intentioner om en sammenhængende og grøn transportpolitik, som regeringen fremlagde i december måned.

- Det betyder en markant satsning på den kollektive trafik, og at vi nu for alvor tager fat på udfordringerne med transportsektorens CO2-udledning.
i gør den kollektive trafik langt mere attraktivt med massive investeringer i større kapacitet, bedre regularitet og helt nye jernbaner. Vi begynder nu realiseringen af den såkaldte Timemodel, vi udskifter alle Banedanmarks nedslidte signaler, vi laver dobbeltspor på jernbanen i Vestsjælland og i Sønderjylland, og vi opgraderer jernbanen på Sydsjælland.

Sammen med den igangværende genopretning af skinnenettet vil det give et markant løft til jernbanen og få flere rejsende til at tage toget frem for bilen, siger Lars Barfoed..

- Den grønne transportplan betyder også, at vi giver statsligt bidrag til Danmarks første letbane i Århus, vi styrker busdriftens udviklingsmuligheder, og vi gennemfører den største satsning på cykelområdet i nyere tid. Dertil vil vi nu undersøge muligheden for højklasset kollektiv trafikbetjening i Ring 3 i København.

Pendlerne på en række trængselsplagede vejstrækninger over hele landet kan se frem til mindre og færre trafikkøer fremover. Vi sætter nu ind med investeringer i nye veje, hvor trængselsproblemerne er størst, og hvor det understøtter den fremtidige erhvervs- og samfundsudvikling. Samtidig har vi fundet penge til de vejprojekter, der var sat i bero.
Disse stærkt nødvendige vejinvesteringer sættes i gang hurtigst muligt, påpeger Lars Bafoed.

- Godstransporten og de danske havne får også et massivt løft i form af en havnepakke. Vi vil gennemføre investeringer, der sikrer en bedre adgang til havnene, og som forbedrer godstransportens vilkår, siger transportministeren.

Aftalen omfatter også en række yderligere puljer inden for ITS, bekæmpelse af lokale flaskehalse, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse og bedre adgang til den kollektive trafik.

- Aftale om en grøn transportpolitik er første skridt i opfølgningen på regeringsudspillet Bæredygtig transport – bedre infrastruktur fra december 2008. Næste skridt i den rullende planlægning kommer til efteråret, hvor der skal tages stilling til en række nye VVM-undersøgelser, der fremlægges i løbet af foråret og sommeren. Det gælder blandt andet et nyt baneprojekt mellem København og Ringsted og udvidelsen af motorvejen over Vejle Fjord.

tøtte

Se aftaletekst og liste over aftalens initiativer her…

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner