P.A. Savværk A/S på Fyn trodser krisen med eksklusive plankegulve
27-01-2009
Træ fra de 200 år gamle såkaldte Flådeege er en af valgmulighederne i ny serie massive plankegulve fra et af Danmarks ældste savværker, P.A. Savværk A/S på Fyn. Slotsplanker produceres af træ fra danske skove, som er både FSC- og PEFC-certificeret.
Den nye serie massive plankegulve, Slotsplanker, everes i bredder helt op til 45 cm. Når gulvet lægges med færre samlinger imellem de lange og brede planker, træder træets farvespil, årer og struktur i tydelig karakter over de store, ubrudte plader.
Slotsplanker leveres i træsorterne ask, douglasgran og eg, som hver især med deres lyse, nordiske udstråling spiller raffineret sammen med de kontraster mellem lyst og mørkt, som præger moderne boligindretning. Man kan lade gulvet fremstå ubehandlet, så det gennem års brug opnår en smuk, patineret glød. Eller man kan hvidbehandle eller oliere plankerne og på den måde graduere det visuelle udtryk.
”fortsættes…”Vælger man Slotsplanker i eg, inviterer man et interessant stykke Danmarkshistorie inden for i sit hjem. Plankerne er skåret af de såkaldte Flådeege, som blev plantet på befaling af Kong Frederik IV, efter at England i september 1807 havde erobret den danske flåde. Kongen ville sikre, at Danmark ikke i fremtiden skulle mangle eg til bygning af krigsskibe.
Fornuftigvis bygger Danmark ikke længere krigsskibe af træ. I stedet forarbejdes de 200 år gamle egestammer nu op til majestætiske kvalitetsprodukter som for eksempel klassiske designmøbler - og nye plankegulve.
Der er naturligvis tale om bæredygtig, dansk skovdrift med genplantning. Og der er tale om dansk savværksproduktion i topklasse. Ganske få savværker har adgang til træ i denne kvalitet. Endnu færre har den nødvendige håndværksmæssige kunnen og de nødvendige maskiner til perfekt opskæring og forarbejdning.
P.A. Savværk, som er i gang med at blive FSC-certificeret, har leveret træ til danskerne siden 1885 og rangerer i dag blandt landets førende leverandører af kvalitetstræ. Firmaet køber sit træ direkte hos skovejerne. Og der investeres mere end 125 års ekspertise i udvælgelsen, fældningen, tørringen, opskæringen og den videre forarbejdning af hver enkelt stamme.
tøtte
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tagdækkernes faldsikringssystem
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner