UgensErhverv.dk
Designere skal skaber fremtidens vandhanerDesigner Anne Qvist fra Arkitema har skabt vandhan

Designere skal skaber fremtidens vandhaner

Damixa præmierer danske designere for dristige og funktionelle bud på fremtidens vandhaner

27-01-2009

Gennem en ny aktivitet, ”Let the design talk”, inviterer Damixa danske designere og arkitekter til at føre godt, dansk design ud i verden gennem virksomhedens produkter. Fem designere præmieres nu for deres forslag.
Der er lighedstegn mellem godt, dansk design og Damixa, som gennem årene har vundet flere internationale designpriser bl.a. de prestigefyldte priser reddot award og iF Product Design Award.

Designeren Anne Qvist, Arkitema, hører til de designere, som har designet en armaturserie til Damixa.
- Vand, der løber, er smukt. Det har inspireret mig til at designe vandhaneserien Profile og vandhanens dråbeformede tud, fortæller Anne Qvist, som kan se den produktserie, hun har designet, blive solgt på det danske og internationale marked. Senest er Profile blevet valgt som armatur i forbindelse med et større hotelprojekt i Bergen i Norge.

"fortsættes..."Damixa vil styrke designsiden endnu mere med designkonkurrencen ”Let the design talk” og inviterer en række danske designere og arkitekter til at give deres bud på fremtidens armaturer.
Resultatet skal være to nye danskdesignede serier af armaturer, der bliver introduceret på de internationale markeder i efteråret 2009. De nye produkter vil blive præsenteret på CODE 09 i august 2009 i København.

- Vores forstærkede fokus på design skyldes, at både badeværelse og køkken er blevet vigtige rum for forbrugeren, og vi tror, at godt design er en væsentlig konkurrenceparameter, og dansk design er efterspurgt i hele verden.
Vi ser ”Let the design talk” som starten på et endnu tættere samarbejde med den danske designbranche, siger Kim Kenlev, adm. direktør i Damixa, og tilføjer, at et samarbejde med Damixa er interessant for designerne, fordi virksomheden gennem sit distributionsnet har adgang til 300 mio. forbrugere.

Konkurrencens første fase blev sat i gang i oktober 2008. Nu har Damixa’s Product management sammen med et designerpanel og et forbrugerpanel udvalgt designs fra designerne Mia Gammelgaard & Ehlén Johansson, Gneiss Group, Kurz Kurz Design, Design Partners og Jesper K. Thomsen.

Hver designer præmieres med 25.000 kroner, hertil kommer muligheden for en royaltyaftale, hvis designet sættes i produktion. Præmieoverrækkelsen finder sted på torsdag 29. januar kl. 11.00 hos Damixa i Odense.

Den næste designkonkurrence er allerede planlagt og skydes af i uge 8. Interesserede designere kan kontakte produktchef Signe Værbak hos Damixa.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner