Udstilling i Øksnehallen om projekt "Æstetiske betonoverflader" af Line Kramhøft
27-01-2009
Beton kan andet end at være et billigt og funktionelt materiale. Det kan også have et stærkt kunstnerisk udtryk, skifte karakter alt efter, hvordan lyset falder og have relieffer, mønstre og en overflade, der minder om et skær af glaseret keramik. Alle disse kvaliteter har designer Line Kramhøft arbejdet på at tilføre beton – så det kan bruges i fremtidens byggeri.
Sammen med Spæncom, Aalborg Portland, og med finansiel støtte fra Realdania, er det lykkedes at udvikle betonelementoverflader med så stærkt et udtryk, at det har givet genlyd hos en række større arkitektfirmaer herhjemme.
- Beton kan meget mere, end vi ser i dag. Det kan sagtens være eksklusivt, kunstnerisk og have et smukkere og langt mere organisk udtryk, der giver husene karakter. Det kan for eksempel minde mere om et flot mønstret tapet end en almindelig grå væg, siger designeren, der netop har gjort det til sin levevej at gøre overflader levende og pulserende.
- Innovationen og nytænkningen er kærkommen, for udviklingen af beton har manglet æstetikken, siger salgschef Carsten Møller fra Spæncom. Virksomhedens fabrik i Kolding har dannet ramme om udviklingen sammen med laboratoriet på Aalborg Portland, der tester prototyperne.
”fortsættes…”- Hos Spæncom er man parat til at gå videre og igangsætte produktion af de nye støbemetoder, siger Carsten Møller.
- Vi kan mærke en stor interesse fra forskellige arkitektfirmaer. De er meget positive og vil gerne udvikle byggerier, hvor betonelementer med et kunstnerisk udtryk kommer til at spille en rolle. Nu er det bygherrerne, der skal have forelagt alle mulighederne. Og de vil blive overrasket over, at det ikke koster store beløb at tænke de nye overfladestrukturer med ind i de samlede byggeomkostninger, siger Carsten Møller.
Udstilling i Øksnehallen
Prototyperne kan opleves på udstillingen ”Beton kan være smukt” i Øksnehallen i København fra d. 20. februar- d. 25. marts 2009. Her udstiller Line Kramhøft de mange forskellige bud på fremtidens betonelementer. Der er også udarbejdet en bog med bidrag fra skribenter og arkitekter.
tøtte
Læs mere her
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Læs marts 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner