UgensErhverv.dk

Danskerne ignorerer klimatruslen

Oversvømmede kældre og kloakvand i stuen – det er da kun noget, der rammer naboen

26-01-2009

De mange advarsler om udsigten til flere oversvømmelser, stormfloder og skybrud bider tilsyneladende ikke på de danske villaejere. En ny, omfattende undersøgelse fra idényts villapanel viser således, at de færreste danske husejere tager konsekvenserne af klimaforandringerne alvorligt.

Hele 87 pct. af husejerne angiver, at de enten ved eller tror, at de ikke har brug for at udføre forbedringer på deres bolig med henblik på at imødekomme klimaforandringer.


Selvom flertallet af de boligejere, som de seneste tre år har været ramt af stormskader, oversvømmelser og opstigende kloakvand, er enige i, at de globale klimaforandringer har en del af skylden for problemerne, finder de det ikke nødvendigt at investere penge i klimasikring af boligen.

Det kan dog koste dyrt i sidste ende: I følge klimaekspert Ole Bøssing Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut har de danske husejere nemlig fortsat til gode at opleve det fulde omfang af klimaforandringerne:

- De voldsomme oversvømmelser og vandskader, vi eksempelvis oplevede efter skybruddet i juli 2007, er kun en forsmag på de problemer, vi står over for i fremtiden. Ikke mindst i de lavtliggende dele af landet vil oversvømmelser og andre former for klimaafledte skader blive af mere hyppig karakter end i dag.

"fortsættes..."Jørgen Nielsen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut supplerer:
- Husejerne kan mærke forandringerne i klimaet, og en del vil til en vis udstrækning også gerne handle i forhold til de ændringer. Men jeg synes undersøgelsens resultater viser, at en hel del husejere faktisk er i tvivl om, hvad de konkret skal gøre - eller om de overhovedet skal gøre noget. Så det er i hvert fald nok vigtigt, at der kommer noget information på det her område.


Selvom villaejerne ikke selv mener, de bør gøre noget for at sikre deres bolig mod
klimaforandringerne, så er de noget mere kritiske, når det gælder den kommunale indsats på området.

Ifølge samme undersøgelse fra idényts villapanel, er de danske husejere nemlig langt fra tilfredse med kommunernes investeringer – eller manglen på samme – i forbedringer af kloaksystemerne. Hele 45 pct. af husejerne mener ikke, at deres kommune gør nok for at forberede kloakkerne på de stigende og mere voldsomme regnmængder, der bliver en konsekvens af ændrede klimaforhold.

Der er dog store regionale forskelle i undersøgelsen. Særligt husejere nord for København og på Sjælland er utilfredse med deres kommuners indsats, mens husejerne syd for København, på Fyn og i Nordjylland er væsentlig mere trygge ved deres kommuners indsats på området.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner