UgensErhverv.dk

TUN bider fra sig

TUN-konference med positive vinkler på finanskrise og klimaspørgsmål

23-01-2009

Det er et par højaktuelle emner, som Trælasthandlerunionen – TUN har på dagsordenen på konferencen ”I forandringernes tid” på torsdag den 29. januar på Hotel Nyborg Strand, hvor TUN holder årsmøde.

Her sættes der nemlig fokus på disse to store udfordringer – finanskrisen og klimaspørgsmålet. Og der anlægges en konstruktiv vinkel, idet konferencen stiller spørgsmålet:”Hvordan kommer vi videre?”

En af de seks dygtige oplægsholdere, der giver deres bud på dette væsentlige spørgsmål, er chefkonsulent Sune Schackenfeldt, PA Consulting Group. Han mener, at finanskrisen i vidt omfang er skabt af og næres ved mediernes massive omtale af fænomenet. Man skaber en selvopfyldende profeti, påpeger chefkonsulenten, som også fortæller, hvad den proaktive direktør kan gøre i kampen mod krisespøgelset.

Anders Knutsen, bestyrelsesformand for Danisco og tidligere B&O-topchef, taler om de afgørende valg, virksomhederne står over for. Knutsen, nyligt udnævnt til »Årets Bestyrelsesformand 2008«, lancerer på konferencen også en ny vision: »Bedre produkter til en bedre verden«.

”fortsættes…”Nogle af branchens kunder i bygge- og anlægsbranchen lider under krisen, og det øger naturligvis risikoen for tab. Adm. direktør Peter Hecht-Hansen, Euler Hermes Kreditforsikring, giver gode råd til, hvilke faresignaler og faldgruber man skal være opmærksom på.

På konferencens anden halvleg er det miljø- og klimadimensionen, der indtager podiet. Første indspil kommer fra sektionsdirektør Martin Manthorpe, NCC Construction Danmark, som beretter om, hvordan NCC har vendt klima-udfordringerne til forretningsmuligheder. Byggebranchen bør - også af moralske årsager - gå i front og udvikle nye løsninger, mener han.

For Dansk Skovforenings informationschef Martin Einfeldt er træ nøgleordet i klimaproblematikken. ”Træ er verdens mest klimavenlige råstof. Træ tilbyder løsninger, som hele verden søger – og det skal verden vide”, lyder det lovende budskab fra Martin Einfeldt.

Livsstilsekspert Christine Feldthaus, kendt fra tv-programmet »Kender du typen?«, runder konferencen af i den mere humoristiske, men langt fra usaglige afdeling. Hør om klimavenlig sex, »gode nødder« og om, hvordan man med enkle greb kan række miljøet en hånd.

Årets leverandør 2009
Konferencen finder sted i forbindelse med TUN’s Årsmøde, som i øvrigt også danner rammen om kåringen af ”Årets Leverandør 2009”. Prisen gives til den leverandør, som i det forløbne år har lagt de bedste og mest fyldestgørende oplysninger ind på online produktkataloget www.byggebasen.dk.

ByggeBasen er igennem årene blevet et uundværligt on-line værktøj for 450 tømmerhandlere, byggemarkeder og kæder, som bruger ByggeBasen i det daglige arbejde til servicering af deres kunder.

Kåringen af "Årets Leverandør" er et vigtigt led i indsatsen for at gøre ByggeBasen til et endnu bedre værktøj og kandidaten, der er nomineret til at vinde Prisen Årets Leverandør 2009, er et godt eksempel på engagement i kundernes behov. De gode ideer og den indsats, virksomheden har leveret, vil være med til at inspirere andre leverandører.

TUN er brancheorganisation for 450 trælaster, byggematerialeforretninger og byggemarkeder.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner