Nationalbanken tænker planøkonomisk

Dansk Byggeri svarer igen på nationalbankdirektør Nils Bernsteins vurdering af en ”kunstig høj beskæftigelse” indenfor byggeriet.

22-01-2009

I et interview i Børsen citeres Nationalbankens direktør, Niels Bernstein, for, at byggeriet har en kunstig høj beskæftigelse. Bernstein vurderer således, at ”sektoren skal være mindre. Og bestræbelserne på at fastholde en kunstig høj aktivitet og beskæftigelse i sektoren vil være ukloge”.

Spekulationerne om at regeringen skal lade en vækstpakke følge hurtigt efter bankpakke II, for blandt andet at sætte skub i byggeriet, skydes dermed grundigt ned. Og nationalbankdirektøren står ikke alene med de synspunkter, men bakkes op af flere andre fremtrædende økonomer.

Betragtningerne har fået Dansk Byggeri op i det røde felt. Administrerende direktør Lars Storr-Hansen mener, at det er udtryk for en besynderlig indstilling til sektoren. I en markedsøkonomi som den danske kan man nemlig slet ikke bruge udtrykket ”kunstig høj beskæftigelse”, for beskæftigelsen reguleres af forbrugernes efterspørgsel.

Han peger på, at den høje aktivitet indtil for nylig har været tilskyndet af væksten i friværdier og gunstige lånemuligheder.

Fortsættes ...

Men nu kan markedskræfternes frie spil aflæses i byggeriets beskæftigelse.

- Ledigheden stiger med raketfart inden for byggeriet, så byggeriets andel af økonomien er hastigt på vej ned. Beskæftigelsen i byggeriet vil i 2009 lande på nøjagtig gennemsnittet for årene siden 1985, så frygten for "en kunstig høj beskæftigelse" er en ubegrundet frygt, siger Lars Storr-Hansen.

- Dog håber jeg aldrig, at det skal ende med at være bestemt af planøkonomiske overvejelser, hvor langt ned beskæftigelsen bør komme. Hvis man tilbage midt i 1960´erne havde sagt sådan om eksempelvis den offentlige sektor, så ville den i dag have halv størrelse, og landbruget være tre gange så stort som i dag, pointerer Lars Storr-Hansen.

Ifølge Lars Storr-Hansen bør den rette størrelse af en erhvervssektor bestemmes af behovet for sektorens produkter, uanset om det er byggeopgaver, fladskærme eller børnepasning.

Og selv om det er nedgangstider er der faktisk behov for bygge-branchens produkter, påpeger han.

- Det opsparede vedligeholdelsesbehov i de kommunale bygninger svarer til ca. 13.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 10.000 i byggeriet - et behov, der ikke afhænger af størrelsen på byggesektoren.

- Den gode nyhed er, at der nu er ledig kapacitet til at få udført alt det arbejde, som venter på at blive udført, og regeringen har jo sat sig en række mål for klimaindsatsen, som blandt andet forudsætter massive energirenoveringer udover den almindelige manglende vedligeholdelse.

- Hvis dette arbejde ikke bliver udført med henvisning til, at "byggeriet som erhverv er kunstigt stort, og derfor skal reduceres, og håndværkerne omskoles til arbejde i social- og sundhedssektoren", så har man foretaget en legitim politisk prioritering, men man har samtidig negligeret påtrængende behov, og regeringen sine egne klimamål, slutter Lars Storr-Hansen.

- mir