UgensErhverv.dk

Arkitektur på dagsordenen

Fem kommuner stiller grunde til rådighed for Europan-konkurrencen

20-01-2009

Den tiende udgave af Europas største og ældste konkurrencesamarbejde for arkitekter under 40 år - Europan - er skudt i gang. Hele fem danske kommuner har budt ind med konkurrencegrunde. I alt deltager 63 europæiske byer og 19 lande i Europan 10.

Det er anden gang, Danmark deltager i det internationale konkurrencesamarbejde og interessen blandt de danske kommuner er stor. Fem kommuner, København, Århus, Kolding, Sønderborg og Langeland deltager med konkurrencegrunde i den internationale konkurrence og ser nu frem til at få inspiration og nye fremsynede forslag til byens udvikling fra såvel danske som udenlandske arkitekter fra hele Europa.

For at give de deltagende byer og arkitekter mulighed for at anskue og diskutere deres lokale problemstillinger og udfordringer i et bredere internationalt perspektiv, opstiller Europan hvert år en række temaer, der afspejler aktuelle byudviklingsmæssige udfordringer fælles for den europæiske by. Desuden inddeles samtlige konkurrencegrunde i en række undergrupperinger. Det betyder, at byer i Danmark sættes i sammenhæng med andre byer i Europa i forhold til netop deres specifikke udfordringer og lokale problemstillinger.
I Europan 10 er temaerne European Urbanity, Residential life; distance and proximity og Sustainability.

- Den store interesse for Europan 10 vidner om, at de danske kommuner virkelig har sat arkitekturen på dagsordenen, og at der i landets kommuner er en lyst og vilje til at skabe de optimale rammer for liv i små såvel som store byer i hele landet, siger Kent Martinussen, adm. direktør i Dansk Arkitektur Center.

"fortsættes...De danske konkurrencegrunde

Rudkøbing:
Her er en tredjedel af byen i konkurrence. Langeland Kommune deltager i Europan konkurrencen med havneområdet i Rudkøbing, hvor der skal skabes en sammenhængende og bæredygtig udviklingsplan for hele området. Langeland Kommune er med ca. 13.500 indbyggere en af landets mindste og står med sine helt egne problematikker som ø-samfund og landkommune. Kommunes konkurrenceoplæg er et tegn på, at man leder efter nye veje til at få sat gang i erhvervsliv og kultur.

Augustenborg:
Sønderborg har sat sig selv på verdenskortet ved at få Frank Gehry til at udarbejde en masterplan for havnen. Kommunen deltager i Europan med havneområdet i Augustenborg, hvor der er mulighed for at skabe en ny identitet ovenpå en i forvejen markant historisk og landskabelig identitet, så der kommer mere liv til byen. Udfordringen er at binde det storslåede landskab ved vandet sammen med den eksisterende by og slottet.

København:
Det er anden gang, Københavns Kommune og By og Havn deltager i Europan. Denne gang er det med ønske om nye ideer til en designstrategi for en konkurrencegrund i Nordhavn. I årene fremover skal Nordhavn omdannes fra industriel havn til et venligt og mangfoldigt bykvarter i tæt relation til vandet. Der er lagt op til utraditionelle og udfordrende ideer.

Århus:
Lisbjerg nord for Århus skal over de næste årtier udvikle sig fra et lille landsbysamfund med 900 indbyggere til samlet at huse 25.000 indbyggere. Som led i realiseringen af visionen om, at Århus skal være en bæredygtig by, har kommunen valgt at benytte Europan konkurrencen til at efterspørge nye bæredygtige boligformer. Konkurrenceprojektet skal være et eksempelprojekt på bæredygtig byplanlægning både i funktions- og materialevalg. Byen efterlyser et byggeri, som er innovativt, markant og giver Århus arkitektonisk signalværdi.

Kolding: Kolding kommune er en af Danmarks førende energi- og klimabyer og blev i 2008 udnævnt til Energiby af Klima- og energiminister, Connie Hedegaard. Kommunen ønsker gennem Europan konkurrencen at få inspiration til et nyt moderne og energineutralt bykvarter på området for Kolding Stadion. Grunden skal udgøre en ny bykant på grænsen mellem landskab og historisk bymidte. Målet er at få et nyt byrum, som både understreger byens udviklingsmæssige, kreative og energimæssige visioner.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner