Byplanprisen 2004 tildelt de otte kommuner i Trekantområdet Danmark
01-10-2004
Byplanprisen 2004 tildelt de otte kommuner i Trekantområdet Danmark
Borgmester Steen Dahlstrøm, Middelfart, modtog torsdag den 30. september Byplanprisen 2004 på vegne af de otte kommuner i Trekantområdet Danmark.
Byplanprisen gives for det pionerarbejde, som kommunerne i mere end 10 år har gennemført om samarbejde og planlægning på tværs af kommunegrænser.
- Samarbejdet viser vejen for fremtidens planlægning på tværs af grænser, siger arkitekt MAA Lisbet Snoager Sloth, medlem af Byplanprisjuryen. Helt konkret har planlægningsarbejdet resulteret i en fælles plan, hvor fremtidens nye byområder udpeges, og hvor en lang række mål for kvaliteten af fremtidens byer og landskaber formuleres.
Under devisen ´en åben grøn storby´ udpeger planen fremtidens bolig- og erhvervsområder. På samme måde udpeges også de værdifulde landskaber, som i fremtiden skal friholdes for byudvikling. Der lægges vægt på en bæredygtig udvikling, på at spare på forbruget af jord til nye byområder og på en udbygning af Trekantområdets trafikstruktur.
- Det der fascinerer, er, at så forskellige og indbyrdes konkurrerende kommuner kan samarbejde om noget, der er så følsomt, samtidig med at man også tager hul på at fastlægge den fremtidige arbejdsdeling mellem de forskellige byer, udtaler Lisbet Snoager Sloth.
Eksperimentarium
Samarbejdet i Trekantområdet kan derfor betragtes som et eksperimentarium, hvor kommunerne kan trække på erfaringer til fremtidens planlægning. Selv om de fleste kommuner efter strukturreformen bliver større, vil et samarbejde mellem de nye kommuner være nødvendigt på grund af en stadig hårdere konkurrence om at tiltrække borgere og arbejdspladser til de forskellige landsdele.
Trekantområdet Danmark består af kommunerne Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle. Senest har de otte kommuner udarbejdet og vedtaget Strategi for Trekantområdet som landsdelcenter og Hovedstruktur for Trekantområdet 2003 - 2014.
Byplanprisen, der er indstiftet af Akademisk Arkitektforening og Dansk Byplanlaboratorium, uddeles hvert år til en kommune eller anden myndighed, som har gjort en særlig indsats for gennem planlægning at fremme kvaliteten i de fysiske omgivelser, byerne og landskabet.
-jhan
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Når toppen skal nåes
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej