UgensErhverv.dk

Uvise ord om byggeriet fra økonomer

Dansk Byggeri rystet over fremtrædende økonomers syn på byggeriets rolle i krisetid

18-01-2009

Dansk Byggeris adm. Direktør Lars Storr-Hansen ryster på hovedet over udtalelser fra to fremtrædende økonomer og formænd for regeringens Arbejdsmarkeds- og Velfærdskommissioner, som angiveligt mener, at bygge- og anlægssektoren er en væsentlig årsag til krisen.

- Vi er derimod en del af løsningen på krisen, fastslår Lars Storr-Hansen, der er rystet over, at tidligere vismand og formand for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, og formand for Arbejdsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard mener, at det vil være samfundsmæssigt skadeligt at gennemføre planer om at sætte gang i offentligt byggeri og dermed afhjælpe det kolossale vedligeholdelsesefterslæb, som den offentlige sektor har opbygget gennem de senere år.


Problemet er ifølge Dansk Byggeri, at regningen i så fald må sendes videre til kommende generationer, og at den bliver betragtelig dyrere. Lars Storr-Hansen kalder derfor formændenes udmelding for skrivebordspolitik af værste skuffe.

- Det er noget sludder, som er udtænkt meget langt fra virkelighedens verden. Vi vil derimod begå en stor fejl ved ikke at udnytte den enestående mulighed, vi har med ledig kapacitet i byggeriet.
Sådan bliver det nemlig ikke ved med at være. Samfundsmæssigt er der derfor i høj grad tale om kloge og nødvendige investeringer i den offentlige bygningsmasse og infrastruktur, fastslår Lars Storr-Hansen, og kalder professorernes vurdering af behovet for at beskære byggesektoren for endnu et eksempel på fortænkt sludder.

”fortsættes…”
- Det er jo ikke givet, at byggesektoren, som formændene forestiller sig, skal have en ganske bestemt størrelse. I så fald vil det lægges en branche til last at opnå fremgang. Hvis en sådan økonomisk teori skulle holde, ville landbruget fortsat være det største erhverv i Danmark, siger Lars Storr-Hansen der især er rystet over den manglende visdom i argumenterne mod at genoprette en nedslidt og umoderne offentlig sektor. Dette åbenlyse og veldokumenterede behov kommer i anden række, såfremt en sådan indsats kan komme til at gavne byggeriet.

- Det kan kun forstås som, at Torben M. Andersen og Jørgen Søndergaard ønsker at pege på byggesektoren som årsag til den dramatiske konjunkturvending, som vi er vidne til. Men det er ikke rimeligt at gøre byggeriet til krisen årsag.

Tværtimod er der meget der taler for, at økonomisk fornuftige og nødvendige offentlige investeringer og en byggebranche med ledig kapacitet kan vise vej ud af den krise, som vi står midt i siger Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner