H2College i Birk ved Herning er tildelt den landsdækkende ’Kloge m² Pris’
14-01-2009
19 projekter over hele landet var indstillet til den nationale afdeling af Kloge m2 Prisen, men det blev altså de 66 ungdomsboliger ved Herning, der nu kan smykke sig med at være Danmarks mest begavede byggeri.
- Projektet er genialt. Det er det projekt, som i allerhøjeste grad lever op til kriterierne for Kloge m² Prisen. Det er et visionært projekt, som kan være forbillede for energirigtigt byggeri i fremtiden, udtalte administrerende direktør for Realkredit Danmark, Svend Holm, ved prisoverrækkelsen.
H2College er det første CO2 neutrale ungdomsboligbyggeri i Danmark. Boligerne er opført som passivhuse med et minimalt energiforbrug, da boligerne er ekstra godt isolerede og har en effektiv varmegenvinding.
Byggeriet udmærker sig endvidere som pilotprojekt ved, at varme og strøm produceres via brint-oplagret vindmølleenergi, som er grøn energi og dermed CO2-neutral.
Roser fra klima- og energiministeren
Udover at danne ramme om 66 studerendes daglige liv, vil H2College også fungere som demonstrationsbyggeri. Byggeriet skal være med til at fremme miljøhensyn og miljøbevidsthed blandt borgere og fagfolk.
H2College er blevet rost af blandt andre Klima- og energiminister Connie Hedegaard for byggeriets nytænkende og utraditionelle arkitektur og for at bane vejen for udvikling af passivhuse og brintteknologi i Danmark.
Det forventes ligeledes, at H2College vil tiltrække sig stor opmærksomhed under FN’s klimakonference i København i 2009.
Byggeriet, der i november også fik tildelt Dogme 2000-prisen, er tegnet af Aarhus Arkitekterne i samarbejde med Boligselskabet Fruehøjgaard og Ingeniørfirmaet Niras.
Om brintkollegiet
- H2College består af et studenterhus og 66 ungdomsboliger, der opføres som passivhus.
- Varmt vand og elektricitet tilføres fra H2Colleges eget brintanlæg, hvilket gør boligerne CO2-neutrale.
- Varme genanvendes fra allerede anvendt luft til opvarmning.
- H2College er opført af præfabrikerede elementer og inden for den økonomiske ramme.
- Hver bolig er på 43 m2 med sove- og opholdsrum og en kerne i midten, der indeholder køkken og bad.
- Huslejen bliver på 2600 kr. svarende til andet ungdomsboligbyggeri – til gengæld bliver energiforbruget langt mindre.
- De studerende flytter ind i boligerne 15. januar.
-los
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Fra Typehus til Drømme Villa
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tagdækkernes faldsikringssystem
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner