UgensErhverv.dk

Fogh åbner måske for posen

Regeringen overvejer at fremrykke bygge- og anlægsinvesteringer

14-01-2009

- Den stigende ledighed får nu for alvor alle dele af det politiske Danmark til at tale om behovet for at sætte gang i de offentlige investeringer. Og det er helt nødvendige offentlige investeringer, som det er særdeles klogt at foretage for samfundets skyld. Heraf mange investeringer, som burde have været foretaget for længe siden, understreger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Både kommunerne og regionerne er klar til at øge investeringer, hvis regeringen ønske det og det er der noget der tyder på.

Statsministeren gjorde det således klart på det ugentlige presse i Statsministeriet i hår, at han og regeringen nu overvejer at fremrykke offentlige investeringer.

- Vi har for de kommende år planlagt ret betydelige offentlige investeringer. Vi kan fremrykke en række af disse investeringer, hvis det er nødvendigt for at holde beskæftigelsen oppe, sagde statsministeren.

Denne melding modtages med tilfredshed i bygge- og anlægsbranchen, hvor Dansk Byggeri sammen med BAT-kartellet for en uge siden fremlagde byggeriets vækstpakke - en seks-punktplan for nødvendige offentlige investeringer.

Adm. direktør Lars Storr-Hansen anerkender, at fremrykning af nødvendige offentlige investeringer naturligvis gavner en bygge- og anlægssektor, som mere end mange andre erhvervsområder mærker den økonomiske afmatning.

- Men det er vigtigt at forstå, at vi ikke taler om offentlige investeringer for bygge- og anlægsbranchens skyld. Vi har mens der var allermest travlt i byggeriet peget på forfaldet på vores offentlige bygninger og anlæg, som det er økonomisk dumt ikke at modernisere i nødvendigt omfang. Nu har vi alle muligheder for at træffe kloge valg og få løst nogle presserende opgaver samtidig med, at vi forhåbentligt får sparket gang i dansk økonomi, siger Lars Storr-Hansen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Både til gården og til gaden

Både til gården og til gaden

Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner