Det er blevet sværere for elever på tekniske skoler at få en læreplads. Særligt indenfor byggefagene ser det slemt ud
13-01-2009
Eleverne på landets teknisk skole lider under finanskrisen, men løsningen ligger lige for, mener man i Erhvervsskolernes Elev-Organisation, der vil have genindført skolepraktikken.
Det er de forgangne dages mediebragte historier om, at eleverne på de tekniske skoler bliver ramt af finanskrisen, da færre og færre kan få en læreplads, der har bragt Erhvervsskolernes Elev-Organisation på banen.
For mens eksperterne snakker, sidder eleverne hovedrystende tilbage - løsningen har hele tiden ligget lige for, vurderer eleverne.
- Med det vekselsystem vi har i Danmark, hvor uddannelsen foregår både på skole og arbejdsplads, er elevernes uddannelsesmuligheder i sidste ende lagt over i virksomhedernes hænder. Det er en vej, der er dømt til at gå galt, når en krise som den nuværende kommer. Når virksomhederne går i panik, og nægter at tage lærlinge ind, er det vores ansvar som samfund at sikre deres fortsatte uddannelse, forklarer Jonathan Simmel, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.
Intet nyt under solen
For Erhvervsskolernes Elev-Organisation er krisens mærkbare konsekvenser for eleverne på teknisk skole hverken pludselig eller overraskende. Man har gennem flere år påpeget problematikken.
- Det var regeringen der i 2004 afskaffede skolepraktikken på ni store uddannelser, herunder tømreruddannelsen. Skolepraktikken sikrede ellers, at alle kunne komme gennem en uddannelse på teknisk skole. Bertel Haarder har som undervisningsminister haft masser af chancer for at genindføre skolepraktikken, men har hver gang fejlagtigt nægtet så meget som at diskutere det, siger Jonathan Simmel.
Utopisk målsætning
Formanden for elev-organisationen vurderer, at den kurs vil kunne mærkes om et par år, hvor Danmark forventeligt vil stå med hele årgange uden uddannede håndværkere.
Bertel Haarders egen målsætning om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, minder mere om en utopi, end en realistisk målsætning, vurderer Jonathan Simmel, der uddyber:
- Med den politik der for tiden bliver ført, er det dødsdømt at Bertel Haarder nogensinde opnår sin egen 95 % målsætning. Vi ser masser af områder, hvor det er næsten umuligt at få en læreplads, og vi mangler stadigvæk at få plads til 6000-7000 mere på erhvervsskolerne for at opfylde 95 % målsætningen. Og det går kun i den forkerte retning lige nu, siger Jonathan Simmel, der buldrer videre:
- Bertel Haarder og regeringen har gang på gang afvist at presse virksomhederne til at oprette flere lærepladser, ud fra det må vi konkludere at vores undervisningsminister hellere vil tilgodese virksomhederne end eleverne. Man skulle tro, de ikke ved, at det er mennesker, det handler om.
-los
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Nedbrydning og Miljøsanering
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Fra Typehus til Drømme Villa
Tagdækkernes faldsikringssystem
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner