UgensErhverv.dk

Historisk værft får nyt liv

E. Pihl & Søn A.S. har vundet råhus- og kompletteringsentrepriserne på Helsingør Kommunes nye kulturcenter, Kulturværftet

13-01-2009

Helsingør Kommune og Pihl har skrevet kontrakt på de to storentrepriser – råhus og komplettering - som Pihl har vundet i forbindelse med Helsingør Kommunes licitation på kommunens nye kulturcenter ”Kulturværftet” på den gamle værftsgrund i Helsingør Havn.

Med Kulturværftet har Helsingør Kommune ønsket at samle nogle af kommunens kulturinstitutioner og kulturrelaterede aktiviteter i det nye kultur- og fritidsområde, som skabes i Helsingør Havn i løbet af de kommende år.

Udviklingen af Kulturværftet er sket på baggrund af en åben, international arkitektkonkurrence afholdt i 2006 og vundet af aart arkitekter. Første etape af centret skal rumme et nyt hovedbibliotek, multifunktionelle sale, udstillingsrum, mødelokaler, café, værftsmuseum og lokaler til foreninger m.m.


Pihl glæder sig til at være med til at opføre det spændende bygningsværk i Helsingør Havn. Entreprenørvirksomheden har allerede en række kulturhusbyggerier bag sig, bl.a. Operaen og Det Kgl. Teaters nye Skuespilhus i Københavns Havn; og i øjeblikket bygger Pihl Museum of Liverpool i England, der lige som Kulturværftet i Helsingør opføres på historiske havnearealer.

- Havnearealet, hvor Pihl og engelske Galliford Try bygger i Liverpool, er på Unescos liste over verdenskulturarv, men det nye museum fremhæver havnearealet og de historiske omgivelser på en respektfuld måde, siger projektdirektør Hans Anker Nielsen fra Pihl, der har den samme forventning til Kulturværftet i Helsingør, der får Kronborg som nabo.

Pihl har som oprindelig håndværksvirksomhed, stiftet i 1887, stor respekt for de gode danske håndværkstraditioner og arbejder med tiltag inden for moderne energioptimering af både nyt og ældre byggeri, hvor glas og andre materialer ofte indgår.

I Helsingør har det været et kriterium, at dele af det gamle værft skal indgå som genkendelige i det nye Kulturværft; og vinderforslaget i arkitektkonkurrencen lægger netop vægt på at synliggøre og bevare de oprindelige materialemæssige og arkitektoniske kvaliteter ved bl.a. at give de eksisterende bygninger en klimaskærm af glas.

Udførelsen af Kulturværftet starter for så vidt angår Pihls råhusentreprise primo 2009, og det er planen, at kulturcentret skal stå færdigt i 2010, når Pihl har færdiggjort kompletteringsentreprisen.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

Snyd i 60 procent af skattekontroller mod social dumping

På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad