Udlejere kan hænge på underskudsforretning for livet
04-01-2009
Lejereglerne i Danmark favoriserer i høj grad lejerne. Derfor skal bl.a. boligejere være varsomme, hvis de på grund af pres på privatøkonomien udlejer deres bolig. De risikerer at skrive under på en underskudsforretning for livet, advarer professor Hans Henrik Edlund fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Det kan være fristende at leje en bolig ud, hvis privatøkonomien strammer, eller man på grund af et stillestående boligmarked står med to boliger. Men sørger man ikke for at rådføre sig grundigt, inden man skriver under på den første lejekontrakt, kan det koste dyrt. Lovgivningen på udlejningsområdet er nemlig en jungle at finde rundt i.
- Selvom der står en fast husleje i kontrakten, og lejemålet er tidsbestemt til et år, kan du som udlejer risikere at hænge på en lejer resten af livet, som langt fra betaler det aftalte beløb om måneden, fortæller Hans Henrik Edlund, der sammen med højesteretsdommer, Niels Grubbe, netop har skrevet en bog om boliglejeret.
”fortsættes…”Grunden til det kan gå så grueligt galt er, at der er en række faldgruber, udlejer skal passe på ikke at falde i. En af dem er at bruge den rigtige formular til kontrakten.
Lovgivningen er nemlig sådan indrettet, at udlejere ikke kan lave deres egne blanketter. Gør de det alligevel, vil det der står i kontrakten ikke altid være gældende, såfremt det er til ulempe for lejeren.
- F.eks. kan der stå i kontrakten, at lejeren skal vedligeholde lejeboligen ved at male og ordne gulve, men har udlejer anvendt en forkert eller sin egen formular, er lejer kun forpligtet til at vedligeholde låse og nøgler. Det er der ikke mange udlejere, der ved, fortæller Hans Henrik Edlund.
Mange vælger at udleje deres bolig i en bestemt tidsperiode, som f.eks. ved fremleje af lejlighed i et år. Men også her ser det skidt ud for udlejer, for selv om kontrakten er underskrevet, er det ikke sikkert, at det aftalte er gældende.
- Kravet om tidsbestemt lejemål kan blive tilsidesat af boligretten. For at udlejer skal kunne udleje sin bolig i en bestemt tidsperiode, skal det være begrundet i udlejers forhold, som f.eks. hvor udlejer er udstationeret i udlandet. Men under normale forhold, har udlejeren altså kun ret til at leje ud i én eller få perioder og kan ikke genudleje tidsbegrænset år efter år, fortæller Hans Henrik Edlund.
Lejeren vil derfor kunne få mulighed for at blive boende på ubestemt tid, og kan dermed f.eks. reelt forhindre udlejer i at sælge sit hus eller sin lejlighed.
- Umiddelbart virker alle disse regler uretfærdige for udlejeren, men sådan skal det være, mener Hans Henrik Edlund.
- Lejeren er den svage part i en lejesituation, så reglerne er lavet for at beskytte ham. Én ting er, hvad man aftaler i en kontrakt om f.eks.lejeprisen, en anden ting er, hvad der er lovligt, siger Hans Henrik Edlund.
tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Tagdækkernes faldsikringssystem
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Fra Typehus til Drømme Villa
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner
Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6