Forskning skal gøre vores huse CO2-neutrale
28-12-2008
Energiforbruget i vores bygninger er enormt, men med den rigtige viden og de rette teknologier vil energispildet kunne nedbringes drastisk. Professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitet skal sammen med andre forskere og virksomheder hjælpe den bæredygtige udvikling på vej.
Både i Danmark og i resten er EU udgør bygningers energiforbrug hele 40 procent af det samlede energiforbrug, men det er påvist, at byggesektoren over en længere årrække vil kunne hjælpe samfundet med at spare op mod 80 procent af dette energispild.
Derfor satses der hårdt på at udvikle de rigtige teknologier og materialer samt sikre en bedre styring af energiforbruget. Det Strategiske Forskningsråd har netop sagt ja til at finansieret næsten halvdelen af et nyt ”Strategisk Forskningscenter for CO2-neutralt byggeri” til ca. 52 mio.kr.over de kommende fem år.
Det er professor Per Heiselberg fra Aalborg Universitet, der har fået grønt lys fra forskningsrådet til at etablere centret, som via udvikling af integrerede, intelligente teknologier til byggeriet skal være med til at sikre betydelige energibesparelser og optimal anvendelse af vedvarende energi samt udvikle CO2-neutrale bygningskoncepter.
Centret vil i samarbejde med industrien skabe den nødvendige basis for en langsigtet bæredygtig udvikling i byggesektoren.
”fortsættes…”
Udviklingen inden for materiale-, informations- og sensorteknologi går meget hurtigt, og forskerne i det nye center vil i samarbejde med industripartnere arbejde med at udvikle nye intelligente byggekomponenter og systemer.
Fremtidens systemer vil kunne tilpasse sig til det øjeblikkelige behov, til brugernes adfærd og til den vedvarende energiproduktion, og på den måde vil de være med til at reducere behovet for fossile brændstoffer – samtidig med at de opfylder brugernes krav til bygningens funktion og indeklima.
Med sine CO2-neutrale bygningskoncepter og fokus på balancen mellem energibesparelser og vedvarende energiproduktion forventes centret at bidrage væsentligt til regeringens og EU’s energipolitiske målsætninger, når det handler om bæredygtig udvikling, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed.
Det Strategiske Forskningsråds komité for bæredygtig energi og miljø har bevilget 25 mio. kr. ud af centrets samlede budget på 52,3 mio. kr. kroner for 2009-2014. Aalborg Universitets partnere i projektet er DTU, Teknologisk Institut, Danfoss, Velux, Saint Gobain Isover, Dansk Byggeris alufacadesektion og DONG Energy.
Det nye forskningscenter kommer i forlængelse af samarbejdet build.aau, der for nylig er opstartet på Aalborg Universitet på tværs af fakulteter og institutter.
Build.aau udvikler og formidler viden om, hvordan man forbedrer det byggede miljø, og den bredtfavnende forskning skaber synergier i forskningen på kryds og på tværs inden for byggeri, energi, boliger, planlægning og samfund. Det nye tværfaglige samarbejde har styrket Aalborg Universitets indsats inden for bæredygtigt byggeri.
tøtte
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs marts 2026 udgaven her
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner
Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6