Bogfest for 50’erne

Forlag fejrer dansk arkitektur og design fra efterkrigstiden som inspiration for fremtiden.

27-09-2004

Forlag fejrer dansk arkitektur og design fra efterkrigstiden som inspiration for fremtiden

Af Niels Nielsen

Forståelsen af efterkrigstidens nyskabende danske arkitektur og design rummer kimen til en fremtidig udvikling af faget. Det er baggrunden for, at Arkitektens Forlag det seneste par år har stået bag vægtige udgivelser om perioden.
De populære bogforlag følger efter med letlæste bøger om samme periode.

Personlig tilgang
Seneste udgivelse fra Arkitektens Forlag hedder slet og ret ’Den sidste guldalder – Danmark i 1950’erne’. Selvom titlen mere end antyder en pessimisme for fremtiden; så udtrykker den - ifølge forlaget – ligeså meget et ønske på fremtidens vegne om at forstå, hvorfor netop efterkrigstiden var så nyskabende og produktiv en periode indenfor dansk arkitektur og design.

Bogen er skrevet af tidligere forsker på Samlingen af Arkitekturtegninger på Kunstakademiets Bibliotek, nu afdøde Lisbeth Baslev Jørgensen.
Hverken på indholds- eller billedsiden skiller bogen sig ud fra, hvad der tidligere er udgivet om perioden. Forskellen ligger i forfatterens personlige og herlige, udogmatiske tilgang til stoffet. Som læser fornemmes det, at forfatteren har haft periodens begivenheder tæt inde på kroppen.

Egne huse
Bogen kan siges at have en forløber i sidste års udgivelse ’Eget hus’ om danske arkitekters egne huse i 50’erne. Også her trækkes 50’erne frem som et forbillede for en fremtidig udvikling af dansk arkitektur.

I indledningen hedder det, at danske arkitekter i dag modsat 50’erne alt for sjældent bygger til sig selv og derfor går glip af vigtige erfaringer ’for størrelsesordner, for konstruktioner og for stof’. Erfaringer, der, ifølge forfatterne Christoffer Harlang og Finn Monies, i form af operaen i Sidney og Vikingeskibshallen i Roskilde indirekte er årsag til dansk arkitekturs verdensberømmelse.

Schlegel
Til efterkrigstidens store personligheder hører også arkitekten Frits Schlegel, hvis liv og levned beskrives indgående i den veldokumenterede og fotografisk flotte bog af magister i kunsthistorie Vibeke Andersson Møller, også fra Arkitektens Forlag.

Selvom Frits Schlegels mest interessante værker i dag - som Mariebjerg Kapelkrematorium i Gentofte og Overformynderiet overfor Holmens Kirke i København - begge er opført i 1930’erne, er byggerierne udtryk for en tankegang og byggeteknik med jernbeton, der først for alvor slog igennem i efterkrigstiden.

Frits Schlegel, der var født i 1896, døde i 1965 og nåede således også at få gode opgaver i efterkrigstidens byggeboom. Mest kendt er han nok som arkitekt for både Zoologisk Have og Tivoli i København. I Tivoli stod han blandt andet sammen med arkitekten Hans Hansen for den festlige koncertsal fra 1956. Desuden fik Frits Schlegel opført en lang række bolig- og kontorbyggerier i og omkring København i 1950’erne.

Børnebogspræg
Også uden for arkitektfagets cirkler har man fået øje for kvaliteterne i efterkrigstidens arkitektur og design. Det afspejles af forsiderne på mange bolig- og livsstilsmagasiner, men også i forlaget Aschehougs serie om danske designere.

Seneste udgivelse er en af efterkrigstidens store danske møbelarkitekter, Finn Juhl; men tidligere har både Poul Kjærholm, Arne Jacobsen, Jacob Jensen og Ole Jensen fået hver en selvstændig udgivelse.
Fælles for bøgerne er det kvadratiske format, store farvebilleder og en 84-siders tykkelse, der umiddelbart giver bøgerne et børnebogspræg.

Trods den nedkogte og lettilgængelige form er indholdet dog på højeste niveau, hvilket også afspejles af de kompetente forfattere.
Alle bøger er redigeret af Poul Erik Tøjner, der også i to tilfælde er forfatter, ligesom Henrik Wivel, Erik Steffensen og Christina Holmsted Olesen.

Bogen ’Eget hus’ forhandles via boghandlen på byggeri.dk.



Efterkrigstidens arkitekter fik vigtige erfaringer om materialer, rum og størrelsesforhold ved at bygge til sig selv. Her Hanne og Poul Kjærholms hus fra 1962. – Foto: Keld Helmer-Petersen fra bogen ’Eget Hus’.