Steiness Liftcenter har indkøbt Danmarks første 23 meter Hinowa personlift på gummibånd
17-12-2008
Hinowas kompakte personlifte på gummibånd er blevet særdeles populære blandt landets udlejningsfirmaer. Steiness Liftcenter i Tåstrup har netop købt den første 23 meter, og i alt har Bejco & Kramac Maskincompagni A/S i år solgt 20 Hinowa lifte med arbejdshøjder fra 8 meter til 23 meter.
Hinowa lifte er bygget på en undervogn, som kendes fra minigravemaskiner med gummibælter. Bælterne kan skydes ud, så understøtningen øges under kørsel. Totalbredden under transport er under 1,50 meter. Den nye Hinowa lift er udstyret med Canbus GPS-styring.
”fortsættes…”
- Hinowas lifte er utroligt kompakte med meget beskedne transportmål i forhold til kapaciteten, og den nye lift med en arbejdshøjde på 23 meter vejer kun lige 3000 kg. Denne type lifte kan løse nogle opgaver helt anderledes og bedre end noget andet produkt på markedet, siger Poul Steiness fra Steiness Liftcenter, der er specialiseret i udlejning af lifte til andre udlejningsfirmaer.
- Hinowa-liften kan køre ind gennem døre og smalle porte, og den kan anvendes både udendørs og indendørs. Den kan også køre op ad trapper, og vi får den med afsmitningsfrie bånd, så vi eksempelvis kan køre ind i en hall for at løse opgaver.
Også udendørs i baggårde og andre snævre steder specielt i København er den meget velegnet. Den kan køre, hvor der er belagt med gangfliser, fordi den er så skånsom mod underlaget, og ud over at kunne gå helt op til 23 meter, kan den også række næsten 12 meter ud, forklarer Poul Steiness.
Steiness Liftcenter har ud over den nye 23 meter lift i forvejen fire 19 meter Hinowa lifte og tre 14 meter Hinowa lifte ud af den samlede flåde på ca. 500 lifte af mange forskellige typer.
- De løser virkelig et behov hos mange kunder. Vi har stor efterspørgsel efter dem specielt på Sjælland og i København. Det er jo ikke billige maskiner at indkøbe og dermed heller ikke at leje, men de har nogle egenskaber, som gør dem meget efterspurgte, fortæller Poul Steiness, som sammen med Bejco & Kramac Maskincompagni har besøgt Hinowa-fabrikken i Italien.
Hinowa er ud over produktion af personlifte også kendt for fremstilling af kompakte gravemaskiner og minidumpere samt som leverandør af undervogne til andre maskinproducenter.
tøtte
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
På baggrund af kontrollerne er der sendt skatteopkrævninger for ca. 539 millioner kroner
Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6