2D-tegninger blev til 3D-print og udgangspunkt for støbeforme til betonelementer
11-12-2008
Dragsholm Beton er eksperter i at udvikle og fremstille helt specielle betonelementer, hvilket var baggrunden for at entreprenørvirksomheden MT Højgaard A/S henvendte sig i forbindelse med en større landskabsarkitektonisk opgave i Vejle.
Her har Mølleåen siden 1200-tallet haft sit løb; om end den tilbage i 1932-38 blev rørlagt på grund af byvæksten. Imidlertid blev det i 2005 besluttet at
fritlægge dele af Mølleåen ved reetablering.
Reetableringen af den nu genåbnede Mølleå foregik bl.a. ved, at der i en gravet, forholdsvis lige kanal blev nedsat et antal betonelementer, der udgør Mølleåens vægge og brinker. Imidlertid har arkitekten designet et forløb, der medfører støbning af komplekse, dobbeltkrumme betonelementer – hvilket indebærer en række udfordringer i forbindelse med fremstilling af støbeformene.
”fortsættes…”- I forbindelse med udarbejdelse af vores 3D-tegninger kom vi i forbindelse med Model- og Effektfabrikken. De konverterede vores 2D-tegninger til 3D og fik gennem 3D-print visualiseret de udfoldninger, som de meget krumme forme medfører. Disse dannede grundlaget for den senere laserskæring af støbeformenes ståldele, fortæller direktør Henrik S. Nielsen, Dragsholm Beton.
Blandt Model- og Effektfabrikkens mangeartede kompetencer fremhæver Henrik S. Nielsen især medarbejdernes evne til at fokusere på potentielle problemer – inden de bliver til ”rigtige” problemer, og dermed langt mere kostbare at rette.
- Med deres 3D-modeller kan de identificere problemstillinger, der ellers ikke er synlige i 2D, og som vi ikke havde nogen klar fornemmelse af. Det er store betonelementer, og derfor har Model- og Effektfabrikken helt klart bidraget til at skabe større forståelse for kompleksiteten. Dette projekt er unikt komplekst i en grad, vi måske kun ser med flere års mellemrum, siger Henrik S. Nielsen.
Som analyseværktøj er 3D-visualisering intet mindre end fantastisk godt, fastslår Henrik S. Nielsen.
- At kunne fornemme og klart se hvordan tingene hænger sammen er fantastisk i sammenligning med ”flade” 2D-tegninger. Model- og Effektfabrikken er allerede en fast del af vores ”værktøjskasse”, når det handler om at skabe overblik over avancerede og komplicerede projekter, siger han.
Model- og Effektfabrikken
Virksomheden blev etableret i 2001, og består i dag af en tegnestue og et højteknologisk prototypeværksted. Virksomhedens medarbejdere består af 3D specialister, designere og dygtige håndværkere – alle med et talent og en passion for at løse komplekse opgaver.
Virksomheden anvender en bred vifte af specielle applikationer – herunder Solid Works, Rapid Form, One CNC, Visual Toolbox og mange flere, hvormed Model- og Effektfabrikken bliver i stand til at løse selv de mest komplicerede konstruktionsopgaver.
tøtte
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Læs marts 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken