UgensErhverv.dk
Ritt skal fortsætte med at svinge piskenRegeringen, KL og BL må lade den gensidige mistill

Ritt skal fortsætte med at svinge pisken

Der er stadig behov for billige boliger i København, skriver direktør i Danske Ark, Christian Lerche på sin TV2-blog

10-12-2008

Det er opmuntrende, at Ritt Bjerregaard bliver ved med at provokere sine kolleger på rådhuset, regeringen og byggesektoren med sine udmeldinger om boligproblemerne i København.

Det skriver direktør i Danske Ark, Christian Lerche på sin blog på TV2.dk

- Ritt har erkendt, at hendes oprindelige 5x5x5 plan ikke lykkes, men det får hende ikke til at opgive kampen.
Når planen ikke lykkedes, skyldes det ikke, at der ikke er behov for billige boliger i København. Almindelige lønmodtagere har simpelt hen ikke råd til at bo i København - selvom det punkterede boligmarked må sende priserne ned i øjenhøjde igen.

Det er intet mindre end en katastrofe, hvis en hovedstad ikke kan levere ordentlige boliger til alle - både til handicappede, skolelærere, arbejdsløse, politibetjente, direktører og professorer, konstaterer Christian Lerche.

”fortsættes…”- Måske valgte hun en dårlig timing under de høje jord- priser i København. Måske blev hun ramt af de høje byggepriser under den nu overståede højkonjunktur. Måske havde hun valgt en uprofessionel samarbejdspartner. Måske var konceptet med importerede boligkassetter ikke lige det, der er brug for i København. Måske var Ritt bare for fikseret på sin private 5x5x5 model, skriver Christian Lerche, der opfordrer Ritt til at kæmpe videre - men vælge de rigtige samarbejdspartnere.


- De almene boligselskaber i København skal spille en nøglerolle i arbejdet for at bygge boliger til almindelige lønmodtagere og familier. Det er hele deres eksistensberettigelse, og de råder over årtiers erfaringer.

De almene boligselskaber har haft nogle svære år under den borgerlige regering. Ikke nødvendigvis fordi regeringen har villet sektoren noget ondt, men boligområdet er nok det område, hvor regeringen og den kooperative sektor har haft sværest ved at arbejde sammen. Resultatet er, at det almene boligbyggeri er gået helt i stå, fastslår Christian Lerche.

- Når ret skal være ret, så er det ikke alene regeringens skyld, at der ikke bygges almene boliger i Danmark. Det er såmænd heller ikke de almene boligselskabers skyld. Det er nok heller ikke kommunernes skyld. Men hvis skyld er det så?

Skylden ligger hos "fraværet-af-den-gode-vilje" og "vi-kan-ikke-li-hinanden-holdningen".


Regeringen, KL og BL må lade den gensidige mistillid falde og lade målet om boliger til alle sejre. Der skal drejes ganske lidt på knapperne (f.eks. rammebeløb eller kommunale kapitalkrav), før det bliver muligt at bygge igen.


De formentlig faldende priser på byggegrunde vil være en kærkommen hjælp, men der er ingen grund til at vente. Højere rammebeløb eller justeret krav til kommunal grundkapital er helt oplagte brændselsmidler, hvis der skal blus på den almene boligsektor, skriver Christian Lerche.


Tilbage til Ritt igen: Lige såvel som at regeringen og BL må finde sammen om udvikling i fællesskab, så må Ritt også opgive sit sololøb og finde sammen med de parter, som har erfaring og kapacitet til at håndtere problemerne.
Men Ritt må ikke holde op med at svinge pisken, understreger Christian Lerche på sin TV2-blog.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Størrelsen har betydning

Størrelsen har betydning

Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken