UgensErhverv.dk

Krisen kan stækkes

Danske Ark, Arkitektforbundet, Teknisk Landsforbund og Konstruktørforeningen opfordrer Lene Espersen og Lars Lars Løkke Rasmussen til at handle hurtigt

08-12-2008

- Den konjunkturnedgang vi har set de seneste måneder rammer store som små, veletablerede virksomheder i alle dele af branchen. I forhold til tidligere konjunkturnedgange, så går det denne gang historisk stærkt, og vi frygter, at nedgangen vil få blivende konsekvenser for Danmarks eksportmuligheder, og at den koster virksomhederne unødigt kompetencetab.


Det skriver Danske Arkitektvirksomheder, Arkitektforbundet, Teknisk Landsforbund og Konstruktørforeningen i en fælles henvendelse til økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen og finansminister Lars Løkke Rasmussen.

Kuren mod krisen omfatter bl.a. at lade kommunerne ruge nogle af de penge, der allerede er afsat til nyanlæg og renovering, bedre rammer for, at der kommer gang i de stærkt nødvendige nybyggerier, renoveringer og forbedringer i den almene sektor samt energirenovering i den eksisterende boligmasse

”fortsættes…”

- Situationen er livstruende for store dele af byggeriets virksomheder. Det er store som små veletablerede virksomheder, der afskediger mange medarbejdere. Faktum er, at der allerede skæres dybt i sunde virksomheder, og virksomhederne lider i øjeblikket uvurderlige tab på viden.

Når der igen kommer gang i byggebranchen vil mange veluddannede være forsvundet fra byggebranchen, og udover, at der ikke er garanti for, at de vender tilbage, så må vi forvente, at virksomhederne skal ud og opkvalificere en store skare arbejdsløse. Det er dyrt både i kroner og tid, og det vil samtidigt medføre et stort tab på eksport og konkurrencedygtigheden i forhold til de udenlandske aktører, hedder det i henvendelsen til de to ministre.

Organisationerne understreger, at meget heldigvis tyder på, at hvis regeringen reagerer lige nu, så kan vi med forholdsvis få midler nå at ændre konjunkturkurvens bratte fald.


- Det, vi beder om, er ikke ”nye penge”, eller at konjunkturfaldet skal standses. Nej, vores forslag går udelukkende ud på at sikre et mindre brat fald i konjunkturerne.

Vi foreslår, at regeringen kigger på følgende områder:
- Kommunernes nyanlæg- og renoveringsbudgetter. Regeringen kan tillade kommunerne at bruge nogle af de penge, der allerede er afsat til nyanlæg og renovering i kommunerne.
- Den almene boligsektor. Regeringen kan skabe rammer for, at der kommer gang i de stærkt nødvendige nybyggerier, renoveringer og forbedringer.
- Energirenovering i den eksisterende boligmasse. Regeringen kan via langsigtede lån eller anden direkte støtte, skabe muligheder for at få reducere det unødvendig høje energiforbrug i både den private og offentlige bygningsmasse.


En sådan hjælp her og nu vil i et samfundsmæssigt perspektiv tjene sig ind i løbet af få år. Det vil betyde, at en lang række danske virksomheder i byggebranchen får tid og råd til omstille sig og kompetenceudvikle deres medarbejdere til nye opgaver og
nye markeder, hedder det i henvendelsen.


- Det har den dobbelte effekt, at nedslidte institutioner og boliger kan bringes op på et nutidigt niveau, til gavn for vores børn, unge og gamle, og samtidig får mange virksomheder råd til fortsat at udvikle den nødvendige innovation, der skal til for, at danske arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder også i fremtiden kan have en fremtrædende position på verdensmarkedet og fortsat kan eksportere god dansk arkitektur og godt byggeri med innovative tekniske løsninger.
Byggebranchen har endnu mange nicher at erobre på verdensmarkedet. F.eks. på klimaområdet.

Vi risikerer også, at de unge fravælger de tekniske fag som deres fremtidige levevej. En udvikling som ellers var ved at vende med et stigende optag på både på konstruktør- og ingeniøruddannelserne. Så meget mere ærgerligt, fordi regeringen netop har ønsket at fremme de tekniske/merkantile uddannelser.


Danske politikere står lige nu over for et valg. Skal vi fortsat have en velfungerende og innovativ byggebranche i Danmark, eller skal byggebranchen sættes i bakgear? Der er et valg, der er endnu tid at reagere i, men det haster, understreges det i henvendelsen fra organisationer.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

E-avis: Enorm stor interesse for selektiv nedrivning - læs hvorfor i BygTek 6

Alle relevante aktører har taget ja-hat på, og det har betydet, at der i juli 2026 blev indberettet 879 % flere selektive nedrivninger end i samme måned i 2025. Bliv klogere på det fænomen og på det seneste nye indenfor asbest og udbud i BygTek 6

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Cepos: Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger, mener tænketanken

Debat: Klimakravene må ikke ende som et stort dokumentationsapparat

Debat: Klimakravene må ikke ende som et stort dokumentationsapparat

Byggebranchen kan ikke sætte arbejdet med at reducere CO2-udledningen på pause, da en ny virkelighed står for døren til nytår, mener Magnus Sommer, bæredygtighedschef hos gulvproducenten Timberman