UgensErhverv.dk

Lav undertaget diffusionsåbent

Det var rådet på en række faglige seminarer afholdt af rådgiver-leverandøren Byggros.

03-12-2008

Skimmel i tagkonstruktioner skyldes ofte mangelfuld ventilation, en utæt eller manglende dampspærre og fejl i udførelse. Men det kan der rettes op på, lyder det fra rådgiver-leverandøren Byggros.

Sammen med Teknologisk Institut har Byggros netop afholdt en række landsdækkende seminarer om skimmel i undertaget. Både ingeniører, arkitekter og håndværkere deltog, og målet var at give deltagerne den seneste viden og anbefalinger om, hvordan problemet tackles.

Seniorkonsulent Anne Pia Koch fra Teknologisk Institut forklarer:

- Undersøgelser viser, at skimmel typisk dannes på alle fugtige overflader, f.eks. på undersiden af tagdækningsmaterialer og på begge sider af undertag. Derfor er det vigtigt at vælge de rigtige materialer til formålet og udføre konstruktionerne nøje efter anvisningerne, siger Anne Pia Koch.

Fortsættes ...Valget af materialer har Byggros et forslag til. Undertaget bør nemlig være diffusionsåbent.

- et diffusionsåbent undertag modvirker fugt-ophobning, såfremt dampspærren er korrekt monteret samtidig med at det også forhindrer vand og fygesne i at trænge igennem til loftsrummet, siger Brian Nielsen, teknisk rådgiver i Byggros, som i længere tid har eksperimenteret med de diffusionsåbne undertage.

Diffusionsåbne undertage er konstrueret således, at de tillader den fugtige luft at trænge igennem materialet og ud i det fri, så der ikke ophobes fugt og kondens, som er den værste kilde til svampedannelser. Forudsat producentens anvisninger for montering og ventilation nøje følges og dampspærren indadtil er tæt, vil denne type undertage vise sine fordele.

- Diffusionsåbent tag giver også mulighed for at man kan lægge isoleringen helt op til undertaget, og derved kan man begrænse størrelsen på spæret, slutter Brian Nielsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver