UgensErhverv.dk
Arkitekt-studerende tilfredse med uddannelse"Studenterundersøgelsen 2008” er netop offentliggj

Arkitekt-studerende tilfredse med uddannelse

Hele 48 pct. af de arkitekt-studerende ønsker at starte egen virksomhed

03-12-2008

Studiet ved Arkitektskolen Aarhus lever samlet set op til de studerendes forventninger - både når det gælder undervisningens faglige indhold, bredden af faglige tilbud, den projektorienterede studieform og det sociale miljø.


Der viser ”Studenterundersøgelsen 2008”, som netop er offentliggjort. Rapporten rummer de væsentligste resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført blandt alle skolens studerende i efteråret 2007. 58 pct. har svaret, og det betragtes som tilfredsstillende.

Undersøgelsen giver en fornemmelse af de studerendes syn på uddannelsen og undervisningen – på det faglige niveau, det sociale miljø og de fysiske rammer. Samtidig giver den et indblik i skolens rekrutteringsmønstre, de studerendes faglige forkundskaber, studiemotivation og karriereplaner


- Hele 94 pct. af de studerende, der har svaret på undersøgelsen, mener, at studiet ved Arkitektskolen Aarhus samlet set lever op til deres forventninger. Det må betegnes som overbevisende, konstaterer skolens rektor Staffan Henriksson.


”fortsættes…” - Men trods det viser undersøgelsen også, at der er plads til forbedringer. Eksempelvis er tilfredsheden ikke overvældende, når det gælder de studerendes vurdering af henholdsvis undervisningens gennemførsel, underviserne og muligheden for faglig vejledning. Andelen af mindre eller ikke tilfredse udgør op mod 33 pct. for de tre forhold, oplyser Staffan Henriksson og tilføjer, at det skal der naturligvis rettes op på.


- Derfor nedsatte vi også for et års tid siden en arbejdsgruppe, der har til opgave at videreudvikle og forbedre de pædagogiske og didaktiske kompetencer i undervisningen. I den forbindelse arbejdes der for tiden på at etablere et pædagogikumforløb for skolens undervisere med start allerede i foråret 2009. Det sker i tæt samarbejde med Kunstakademiets Arkitektskole og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, forklarer Staffan Henriksson.


Når det gælder fremtidig beskæftigelse viser undersøgelsen, at de studerende i højere grad end tidligere gør sig overvejelser om, hvordan de ønsker at bruge arkitektuddannelsen efter afgang.
Hele 48 procent af de studerende ønsker at starte egen virksomhed; relativt set befinder flest iværksætterspirer sig inden for designområdet.


Interessen for fremtidig beskæftigelse viser sig også i en bred opbakning til skolens planer om at etablere et karrierecenter, der kan give de studerende evnen og lysten til at træffe prioriterede valg i forhold til et kommende arbejdsliv.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver