Det unikke, eksklusive look har gjort kobber til et populært materiale hos liebhaverne, når der skal sættes tagrender på huset
01-12-2008
Virksomheden Aco Nordic har for nyligt introduceret et nyt tagrendesystem, der fås i både zink, stål og kobber. Sidstnævnte metal har ikke været meget brugt herhjemme til tagrender førhen, men nu er vinden ved at vende, og Aco Nordic har derfor, som de første i Danmark faktisk besluttet at gøre kobbertagrender til en del af standardsortimentet.
- De er blevet populære i kraft af, at folk har fået flere penge mellem hænderne og gerne vil bruge dem på at skille sig lidt ud fra mængden. Man er parat til at ofre noget mere, når man renoverer, fortæller Claus Krebs, der er salgschef hos virksomheden.
Bedst til murermestervillaen
Og udover at pryde en del nybyggede arkitekttegnede huse, er det netop ved renoveringer, at tagrenden af kobber kommer ind i billedet, når husets look skal have et pift.
- Det er typisk ved renoveringer af gamle murermestervillaer på f.eks. Frederiksberg, at man vælger en kobber-model. Det er også mit indtryk, at det er her, de gør sig bedst, fordi en stor gammel villa godt kan bære det lidt pompøse. Omvendt tror jeg ikke, det klæder et lille typeparcelhus specielt godt, siger Claus Krebs.
Og det er heller ikke sikkert, at ejerne af et lille typeparcelhus ville prioritere at sætte en tagrende af kobber på deres hus for æstetikkens skyld. Tagrenden er nemlig langt fra billig.
- Den ligger i den dyrere ende. Men til gengæld skal man tænke på, at man får en tagrende med en utrolig lang holdbarhed. Vi kender det jo materialet fra de mange smukke tage i København, som har været der i mange, mange år. En tagrende af plast har vi 25 års garanti på, men en af kobber kan holde mange, mange flere år. Det eneste der sker, er jo, at den får noget patina, når den får ir med tiden, siger han.
Kræver næsten ikke vedligehold
Endnu en fordel, ikke bare ved kobbertagrenden, men også tagrenden af zink og stål i den nye kollektion fra Aco, er, at de har faktisk en langt større afvandingskapacitet end andre, faktisk er den målt til 32 % højere end hos andre tagrender. Desuden er den tilnærmelsesvis vedligeholdelsesfri.
- Materialerne og konstruktionen betyder, at alt man behøver, er et enkelt årligt eftersyn, gerne i løvfaldsperioden. Samtidig er den utrolig nem at montere, og kan samles på et utal af måder, så den kan passe til hvilket som helst hus, siger Claus Krebs.
tibu@odsgard.dk
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tysk kvalitets siden 1860!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver