Centralt beliggende grønne områder har betydning for befolkningens psykiske velbefindende
01-12-2008
Danskerne efterspørger det stille, det rolige og det trygge, når de bruger byens parker. Dermed spiller parkerne en vigtig rolle i forebyggelsen af stress.
Det viser en ny, stor undersøgelse fra Skov & Landskab ved Københavns Universitet.
Ifølge undersøgelsen fungerer byernes grønne områder i en travl hverdag
som et roligt helle for danskerne. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan de grønne områder er indrettet, hvis de skal fungere som afskærmning mod stress og støj, viser en undersøgelsen, der kortlægger danskernes brug af de grønne områder.
- Danskerne efterspørger parker af mange årsager, og ofte fordi de søger det fredfyldte rum til afstresning. Hvis parkerne har naturpræg med en frodig vegetation, giver det den ønskede oplevelse af tryghed, fred og ro - både for øjne og for ører, siger professor Thomas B. Randrup fra Skov & Landskab ved Københavns Universitet.
”fortsættes…”Thomas B. Randrup peger på, at der i den fremtidige planlægning ikke kun bør lægges vægt på, at folk har let adgang til grønne områder, men også at udformningen af områderne lever op til de ønsker om ro og tryghed, som danskerne har.
- Man bør se de grønne områder som steder, hvor folk kan holde pauser fra en stresset hverdag. Pausen kan godt være en fysisk aktivitet, som en gåtur eller en løbetur, men det ændrer ikke på, at folk foretrækker grønne områder, der er fredfyldte og rolige.
Byens grønne områder skal ikke alene være aktivitetsrum, men skal også kunne opleves som enkle, naturlige og trygge, siger Thomas B. Randrup.
Undersøgelsen konkluderer desuden, at befolkningen generelt søger parkoplevelser, der rent faktisk har en afstressende virkning. De centrale byparker har således et stort potentiale for at fremme befolkningens fysiske såvel som psykiske sundhed.
- Tidligere undersøgelser har fastslået, at grønne områder, der ligger inden for 300 meter fra hjem eller arbejdsplads, bliver brugt meget og dermed har en gavnlig effekt på befolkningens fysiske sundhed, fordi folk ganske enkelt får rørt sig, siger Thomas B. Randrup.
- Men det viser sig, at centralt beliggende grønne områder også har betydning for befolkningens psykiske velbefindende. De grønne områder kan medvirke til at mindske stress og lindre irritation, hvis de er indrettet med en frodig vegetation og kan give oplevelser af ro og tryghed, siger Thomas B. Randrup.
Populære parker
Skov & Landskabs undersøgelse har for første gang sat tal på, hvor besøgte en række forskellige byparker er. Tallene viser, at de grønne områder i byerne hører til blandt de mest populære kulturtilbud.
En række centrale byparker i Hillerød, Holbæk og Roskilde har mere end en million besøg per år. Dermed ligger flere af parkerne i provinsbyerne på niveau med en centralt beliggende storbypark som Enghaveparken på Vesterbro i København.
tøtte
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver