UgensErhverv.dk

Kaos i salg af byggegrunde

Stråmænd køber attraktive grunde for straks at sælge dem videre til få byggefirmaer

20-09-2004

I Århus Kommune er det i høj grad stråmænd for byggefirmaer, som sikrer, at de kan sætte sig på de mest attraktive grunde, når de bliver udbudt til salg. Seneste tilfælde er en stor udstykning, Helenelyst med udsigt over skovene ved Brabrand, hvor 143 lagde billet ind på 32 grunde, og hvor facit blev, at tre ud af fire grunde endte i hænderne hos få byggefirmaer. Skønt udlodningen foregik ved lodtrækning.
I modsætning til de fleste andre kommuner stiller Århus Kommune ikke krav om byggepligt og ingen klausul om, at grunden skal gå tilbage til kommunen, hvis den nye ejer eller ”vinderen” af grunden ikke selv vil bygge på den. Det er dog præciseret, at hver enkelt husstand, firma eller selskab kun må indgive én ansøgning om køb af grund. Her hjælper det naturligvis at have flere lodder, og det er en kendsgerning, at nogen byggefirmaer har glæde af at have flere selskaber, betroede medarbejdere og familiemedlemmer, som alle byder ind. Så princippet med at grundene skulle fordeles på 32 forskellige personer eller selskaber er slået fejl.
Flere af de byggeselskaber, som har ”vundet stort” i lodtrækningen, lægger ikke skjul på deres praksis, og som Lasse Larsen fra byggeselskabet af samme navn har formuleret det, er det i firmaets interesse, at det ved at sætte sig på flere grunde sikrer sig fortsat beskæftigelse.
Den store vinder blev i øvrigt bygmester Erik Lundum Danielsen, Malling, der som afsender på sine gevinst-lodder både havde flere af sine anpartsselskaber, en af sine håndværkere og sin svigermor. Hun har ikke tænkt sig at bygge nyt, og han sidder nu på otte af de 32 villagrunde.

Tabt millioner
Århus Kommune erkender, at man med sin praksis ikke kan forhindre nogen i at købe for kort tid efter at sælge grunden videre til en anden part. Kommunen har før stillet krav om byggepligt og en tilbagekøbs-klausul med det resultat, at der er lavet skuffeaftaler om videresalg, når byggeriet er opført.
Andre kommuner sender gerne grundene i udbud, som typisk giver en højere pris, og i Århus er det set, at enkelte firmaer kort tid efter de har ”vundet” en grund sælger den videre til en pris, der ligger op mod 150.000 kr. højere end det kommunen forlangte for parcellen. På den konto har kommunen formentlig lidt et milliontab, og kan bringe den i klemme i forhold til de kommunale styrelsesvedtægter, som siger, at grunde og anden fast ejendom skal sælges i udbud til den højst mulige pris.
Oveni har der været rod i kommunens grundsalgskontor, som har solgt en grund til et selskab, der ikke eksisterer, ligesom det lille byggefirma Zebra & Co blev snydt, da der blev trukket lod. Firmaets lave nummer berettigede det til at købe en grund. I stedet blev grunden solgt til en person med et højere nummer, som straks solgte den videre til firmaet Lundum Danielsen. Bygmester Erik L. Danielsen har dog siden indvilget i at aflevere grunden tilbage til kommunen.
Endelig er kommunen kommet på andre tanker og har meddelt, at de resterende grunde på udstykningen i Brabrand ikke som planlagt vil blive solgt til en fast pris pr. kvadratmeter, som givet ville have betydet et indtægtstab, men i stedet bliver udbudt til salg for højeste pris.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej