BAT kræver obligatorisk uddannelse i sikkerhed for alle bygningsarbejdere
28-11-2008
- Situationen er alvorlig og total uholdbar. Ingen kan holde til, at byggepladser er de rene dødsfælder, siger Jørn Erik Nielsen, formand for BAT’s Arbejdsmiljøudvalg i en kommentar til Arbejdstilsynets byggeplads-aktion forleden.
Aktionen viste, at sikkerheden kun er i orden på hver tredje byggeplads. Arbejdstilsynet betegner byggepladser som de rene dødsfælder, Og der et så skræmmende, at fagforbundene i BAT nu stiller krav om en obligatorisk uddannelse i sikkerhed for alle
- Fagforbundene i byggeriet forventer handling fra politisk side. Tiden er inde til at forlange, at alle, der vil arbejde på en byggeplads, har gennemgået en grundlæggende uddannelse i sikkerhed.
Vi foreslår helt konkret, at der indføres en ny ordning med et ID-kort og et ”safe pass”. Et ”safe pass” er det synlige bevis på, at den grundlæggende uddannelse i sikkerhed er gennemført. Så bliver det synligt, om den enkelte har kendskab til, hvordan man skal tænke sikkerhed på en byggeplads, siger Jørn Erik Nielsen, formand for BAT’s arbejdsmiljøudvalg.
”fortsættes…”BAT understreger, at alle skal tage lederskab, hvad angår sikkerhed.
- Bygherrer, arbejdsgivere og bygningsarbejdere må og skal samarbejde ordentligt. Vi må og skal have sikkerhedsarbejdet på den enkelte byggeplads til at fungere. Sikkerheden skal tænkes ind fra første færd i ethvert byggeprojekt, og byggepladsens sikkerhedsorganisation skal af indlysende grunde være omdrejningspunkt for, at der ikke sker ulykker, mens der bygges, siger Jørn Erik Nielsen.
Arbejdstilsynet mødte også udenlandsk arbejdskraft under gårsdagens aktion. De udenlandske bygningsarbejderes arbejdsmiljø er dårligt – og dårligere end deres danske kollegers.
- Udenlandsk arbejdskraft er sårbar, så branchen har et særligt ansvar for at tage hånd om de udenlandske kolleger. De vil have stor gavn af at gennemgå den obligatoriske sikkerhedsuddannelse, inden de slippes løs på de danske byggepladser, siger Jørn Erik Nielsen.
BAT retter en appel til, at Arbejdstilsynet fører massiv kontrol med arbejdsmiljøet i bygge og anlæg.
- Arbejdstilsynet må sikres resurser til at holde branchens brodne kar i kort snor, lyder meldingen fra BAT.
BAT-kartellet
BAT-kartellet (Bygge, Anlægs- og Trækartellet) er en faglig samarbejdsorganisation for 8 LO-forbund med medlemmer i bygge- og anlægsbranchen samt træ- og møbelindustrien (3F, Forbundet Træ-Industri-Byg, Dansk El-forbund, Malerforbundet i Danmark, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, HK/Privat samt Teknisk Landsforbund).
BAT repræsenterer via de 8 forbund 140.000 erhvervsaktive medlemmer.
tøtte
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Vinduer, døre, trapper og kviste
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tagdækkernes faldsikringssystem
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver