UgensErhverv.dk

Fredericia Kommune vinder kloaksag

Arla har ikke har krav på at få tilbagebetalt de 9 mio. kr., som de blev opkrævet i kloaktilslutningsbidrag

25-11-2008

Det er nu fastslået ved landets højeste retsinstans, at Fredericia Kommune var berettiget til at opkræve et kloaktilslutningsbidrag på 9 mio. kr., da Arla Foods i 2004 udnyttede en køberet til et areal på 200.000 kvm. i Taulov.


Sagen blev anlagt af Arla Foods i oktober 2005 og blev første gang afgjort i Vestre Landsret i marts 2007. Nu er sagen altså endelig afgjort i Højesteret og Fredericia Kommune har fået medhold begge steder.


- Det er godt, at sagen nu er afsluttet med et positivt resultat for Fredericia Kommune. Der er nu sat punktum i en træls sag mellem Fredericia Kommune og en af vores store virksomheder.
I bund og grund handler sagen jo om, at virksomheden og Fredericia Kommune har talt forbi hinanden i forbindelse med en aftaleindgåelse, og det har vi bestemt ikke noget ønske om skal gentage sig, siger borgmester, Uffe Steiner Jensen, som glæder sig over, at det gode samarbejde, der er mellem Fredericia Kommune og Arla Foods, ikke har lidt skade under den langvarige sag.

”fortsættes…

Baggrunden for sagen var en fortolkning af et afsnit i en aftale om en køberet, som Arla Foods fik, da Arla Foods i 1998 købte det første areal i Taulov. Dengang ville Arla Foods gerne have mulighed for at tilkøbe et yderligere areal, hvis det indenfor 10 år viste sig nødvendigt. Den ret udnyttede Arla Foods i 2004.


I køberetten stod der, at ”I overensstemmelse med den nuværende lovgivning betales der derfor ikke særskilt tilslutningsbidrag”. Efter Arla Foods opfattelse betød denne formulering, at der ikke skulle betales tilslutningsbidrag for kloak, da de i 2004 udnyttede køberetten.


Men Fredericia Kommune havde en anden opfattelse, nemlig den, at der skulle betales tilslutningsbidrag til kloak efter de til enhver tid gældende regler, og da reglerne for tilslutningsbidrag havde ændret sig fra aftaleindgåelsen og frem til udnyttelsen af køberetten, måtte Arla Foods betale 9 mio. kr. i tilslutningsbidrag.

Og den opfattelse, har Fredericia Kommune i dag fået Højesterets ord for, var korrekt.
tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver