UgensErhverv.dk

Generationsskifte kræver planlægning

Opkvalificering og synliggørelse kan sikre vækst ved generationsskifte, mener Håndværksrådet

20-11-2008

Der er brug for opkvalificering, når familiemedlemmer overtager virksomheder, og der er brug for at synliggøre de salgskanaler, der findes, når små virksomheder skal have ny ejer. Lykkes det, kommer virksomheden styrket gennem generationsskifter.

Det siger Håndværksrådets cheføkonom Søren Nicolaisen i en kommentar til rapporten ”Ejerskifte – din virksomheds fremtid”, som Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggjorde i går.

Rapporten viser, at en familieejet virksomhed i gennemsnit taber værdi, når den overdrages til et familiemedlem i stedet for en person udefra. Det kan betyde et samfundsøkonomisk tab på knapt 100 mio. kr. om året, fremhæver Økonomi- og Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

”fortsættes…”
Håndværksrådet medgiver, at generationsskifte til de nærmeste i familien medfører særlige problemstillinger. Men det er forkert at konkludere, at det er bedre at sælge til en udefra, som helst har været direktør i en anden virksomhed og som har en universitetsuddannelse.


- Sådan en køber kan langt fra altid findes. Ofte er det en del af livsdrømmen, da man byggede virksomheden op, at den skulle føres videre af en datter eller søn. Derfor er opgaven naturligvis ikke at finde en anden køber, men at kvalificere den, man ønsker skal overtage, siger Søren Nicolaisen.


Når det går galt ved overdragelse indenfor familien, skyldes det, at man ofte ikke starter i god tid og køber den eksperthjælp udefra, som skal geare virksomheden til fremtiden. I Håndværksrådet peger man bl.a. på, at virksomhedsledere bør overveje at etablere en professionel bestyrelse eller at indtræde i en mentorordning.


- Mange prioriterer den slags væk, for virksomheden skal jo bare videreføres. Men når ejeren så gør det ordentligt, og overtageren får den nødvendige opkvalificering i årene inden, så ser vi mange rigtige store succeser med generationsskifte indenfor familien, siger Søren Nicolaisen.



- Det er også et problem, at mange selvstændige ikke kender de salgskanaler, mindre virksomheder kan gøre brug af. Alt for mange henvender sig bare til revisoren eller prøver at finde en køber i sit eget netværk. Når det ikke lykkes, udskydes projektet, også selvom virksomheden taber værdi, siger Søren Nicolaisen.


Der findes i dag kompetente salgskanaler som fx Danmarks største digitale virksomhedsbørs – Match–online.dk, hvor man anonymt kan prøve at finde en køber i alle landets kroge og med alle tænkelige kompetencer. Det bør både offentlige og private rådgivere fokusere mere på.


Håndværksrådet rådgiver både sælgere og købere af virksomheder om generationsskifte gennem projekt Overskud, der ledes af afdelingschef Anne Holm Sjøberg.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver