UgensErhverv.dk
Solceller på andelsbasisFor første gang får Danmark et solcelleanlæg dreve

Solceller på andelsbasis

En boligforening i Herning får som den første herhjemme et solcelleanlæg på andelsbasis.

18-11-2008

”Nyt liv i Brændgårdsparken” var temaet, da Årstiderne Arkitekter Herning vandt renoveringsprojektet i en boligafdeling i Herning. Her skaber arkitektfirmaet nyt liv i bygninger og udearealerne, mens boligselskabet Fruehøjgaard og EnergiMidt i fællesskab har udviklet en helt ny andelsform med et solcelleanlæg på andelsbasis.


- Vores målsætning har været at skabe nyt liv i en nedslidt boligafdeling – og samtidig tilføre byggeriet værdier på flere niveauer.


Blandt andet ved at skabe nye rammer for udelivet i området og ved at implementere et solcelleanlæg i tagkonstruktionen. Det bliver usynligt for øjet, men ejermæssigt er det første gang, at lejere bliver inviteret med indenfor i ejerkredsen, fordi solcelleanlægget sælges på andelsbasis, siger arkitekt MAA Lisbet Wolters, Årstiderne Arkitekter Herning.


”fortsættes…”
Integreret i taget sørger anlægget for en del af det fælles strømforbrug i Brændgårdsparken. Eksempelvis til trappelys og til vaskerierne, som de 324 lejligheder i boligafdelingen benytter. Anlægget forventes årligt at skabe ca. 35.000 kilowatt strøm.


EnergiMidt er ansvarlig for etablering og driften af solcelleanlægget, der etableres med økonomisk tilskud fra den del af de offentlige PSO-midler, der uddeles af Energinet.dk.


Det er også EnergiMidt, der står for salget af andelene i solcelleanlægget. Andelene udbydes i 320 andele med hver 125 W. Prisen pr. andel bliver 3.000 kr. I løbet af den kommende tid sender EnergiMidt information om det nye andelsanlæg rundt i Herning. Men ingeniør Carl Stephansen understreger, at man hverken behøver at bo i Brændgårdsparken eller i Herning for at have mulighed for at købe en solcelleandel.

- Enhver kan henvende sig og erhverve andele, indtil der er udsolgt, siger Carl Stephansen, EnergiMidt.


Årstiderne Arkitekters renoveringsprojekt i Brændgårdsparken rummer udover det innovative solcelleandelsanlæg også renovering af facaderne, der får ny beklædning, nye altaner, nye vinduer og det nye tag, hvor solcelleanlægget på forhånd er bygget ind.

- Hele kvarteret bliver opgraderet fra en efterhånden nedslidt boligafdeling til et smukt byggeri med liv og omtanke, siger Lisbet Wolters.


tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver