Nyt center skal afdække sammenhænge mellem indeklima, materialer, konstruktion og hedlbred
18-11-2008
Dårligt indeklima har stor betydning for udviklingen af store folkesygdomme som astma og allergi, der gennem de seneste årtier har haft en markant stigende forekomst i Danmark. Også hjerte-kar-sygdomme og kræft påvirkes af indeklimaet i vores boliger.
Det er baggrunden for et nyt forskningscenter, Center for Indeklima og Sundhed i Boliger. Det nye forskningscenter etableres som en del af Realdania Forskning.
Der er i de senere år kommet mere og mere fokus på sundhedsproblemer i relation til fødevarer og livsstil, navnlig med baggrund i de såkaldte KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion).
Men også indeklimaet i bygninger og boliger har betydning for vores sundhedstilstand. Gennem indeklima udsættes vi for talrige påvirkninger i form af luftforureninger, støj, træk, dårligt lys samt en række kemiske og mikrobiologiske påvirkninger.
”fortsættes…”
Formålet med Center for Indeklima og Sundhed i Boliger er at opbygge et forskningsmiljø, der kan skabe øget indsigt i de basale sammenhænge mellem boligbyggeriets design, konstruktion og materialevalg, indeklima og helbred. Centret skal på denne måde skabe et videngrundlag for bedre planlægning og byggeri af sundere boliger.
Centret skal i sin forskning primært fokusere på tre områder:
- Fugts betydning for sundheden
- Indeluftens indhold af skadelige partikler og deres betydning for sundheden
- Kemiske og mikrobiologiske forholds betydning for indeklimaet og sundheden
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger bliver etableret i et samarbejde mellem fem af de primære forskningsinstitutioner på indeklimaområdet: Institut for Folkesundhed (Århus Universitet), Institut for Byggeri og Anlæg (Danmarks Tekniske Universitet), SBi (Aalborg Universitet), Institut for Folkesundhedsvidenskab (Københavns Universitet) samt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Der er gennemført en del forskning og analysearbejde om bygningers indeklima, men indsatsen har primært været rettet mod kontorarbejde og arbejdsmiljø, mens indeklimaets betydning i boligbyggeri ikke har været undersøgt i større omfang. Der er derfor betydelige muligheder for forbedring, siger Lennie Clausen, projektleder i Realdania.
Professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed ved Århus Universitet, vil fungere som leder for forskningscentret, der bliver etableret for en 5-årig periode, som løber fra 2009 til 2013.
Realdania bidrager med 30 mio. kr. til centrets forskning.
tøtte
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tagdækkernes faldsikringssystem
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger
I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver