UgensErhverv.dk

Mange penge at spare på indkøb

Indkøbsrabatter kan holde krisen fra døren. Danske virksomheder betaler for meget for varer og tjenesteydelser

17-11-2008

Krisen kradser blandt de små og mellemstore virksomheder. Gennem fælles indkøb kan der skæres 25 pct. af omkostningerne på varer og tjenesteydelser, viser tal fra Dansk Indkøb. Det kan give ny luft i budgetterne og forhindre afskedigelser.



Ifølge Dansk Indkøb betaler små og mellemstore danske virksomheder alt for meget for helt almindelige varer og tjenesteydelser. Det er uanset, om det drejer sig om toiletpapir og papbægre eller større poster som elektricitet og pensionsordninger. Og der er bestemt ikke tale om småpenge.


Dansk Indkøb, som organiserer rabatter for knapt 8.500 danske virksomheder, oplyser, at små og mellemstore virksomheder kan skære op til 25 pct. eller en fjerdedel af deres omkostninger gennem fælles leverandøraftaler. Det svarer til et samlet årligt besparelsespotentiale i omegnen af 20 mia. kr. på landsplan.



I den aktuelle situation, hvor den finansielle krise og truende økonomisk opbremsning kan betyde liv eller død for mange virksomheder, er det afgørende at gå omkostningerne igennem med en tættekam.


”fortsættes…”

- I disse nedgangstider oplever vi, at butikker og virksomheder kigger indad for at styrke deres modstand mod den generelle økonomiske krise. Mange butikker og virksomheder får os til at gennemgå deres udgifter til alt fra elektricitet, telefoni og internet til brændstof til firmabilen.


Vi finder så ud af, hvor de kan spare penge for at få mere luft i budgetterne. Butikkerne og virksomhederne vil jo for alt undgå at fyre medarbejdere eller i værste fald dreje nøglen om, siger Steen Egsdal, Business Development Director i Dansk Indkøb.


Dansk Indkøb er Danmarks største Business to Business indkøbsorganisation med små 8.500 medlemsvirksomheder, der tilsammen beskæftiger over 150.000 medarbejdere. Virksomheden indgår indkøbsaftaler med en række leverandører på vegne af – og til – mindre og mellemstore virksomheder med behov for indkøb af vare- og tjenesteydelser.


Dansk Indkøbs koncept omfatter også rabatter til medlemsvirksomheders medarbejdere, hvilket betyder, at den enkelte virksomheds medarbejdere også kan opnå kontante besparelser på en lang række indkøb.

tøtte

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Regeringens politik presser boligpriserne i vejret

Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

E-avis: Rekruttering, sikkerhed og studiestart i fokus i Mester & Svend 4

I første Mester & Svend på denne side af sommerferien er der stort tillæg om arbejdstøj og -sko. Læs også om, hvordan en tømrermester givet et alternativt bud på, hvordan en rekrutteringsproces kan skrues sammen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver