Rifbjerg skriver bog om arkitektur

Klaus Rifbjergs forhold til huse er en historie for sig.

17-11-2008

Som en nomade har forfatteren Klaus Rifbjerg rejst og boet utallige steder. Det er der nu blevet en bog ud af – et essay om alle disse steder og huse og andre hus. Om arkitekturen og stedets ånd eller mangel på samme.


- Vokser man op i byen er huse den kulisse, som omgiver én. Den kan være skræmmende, tiltrækkende, opstemmende, men er sjældent ligegyldig. Arkitektur er et vilkår, der er umuligt at unddrage sig. Man formes af former, og det sete og tillærte bliver del af én selv under forandringens lov, skriver Klaus Rifbjerg i bogen ”Klaus Rifbjerg, Huse”.

”fortsættes..”
Rifbjerg fremhæver, at ”huse ikke ser ens ud. Når mand er fem, og når man er femten eller femogtyve. De forandrer sig som man selv gør, også selv om fundamentet er det samme og murstenene ligger, som de lå. Man kan blive et bedre menneske og mere voksen af at færdes i og mellem ordentlige huse, og her tænker jeg ikke kun på de regelrette og funktionalistiske, men også de vildvoksne.

Huse er indrettet af mennesker for mennesker, og det vigtigste er, at der er menneskelige.


At arkitektur engang imellem også kan være kunst, ligger i sagens natur. Og god kunst kommer altid fra hjertet”, skriver Klaus Rifbjerg.


Tegneren Per Marquard Otzen har fortolket Rifbjergs tekst i 17 farvelagte tegninger der lever deres eget liv og twister ironiske med forfatterens tanker – en spejling, en karikatur, et symbol…

Bogen udkommer på Arkitektens forlag på onsdag den 19. november


tøtte